Brick Lane af Monica Ali

“Brick Lane” har fået megen ros, og bogen er også udmærket, men langt fra fremragende.

I “Brick Lane” møder vi Nazneen, der som purung sendes fra landsbyen i Bangladesh til London, hvor hun skal giftes med den 20 år ældre Chanu, der også er fra Bangladesh. Det er et arrangeret ægteskab, og Nazneen stiller ikke spørgsmålstegn ved, om hun elsker Chanu eller om det er rigtigt at gifte sig med en fremmed.

Gennem årene holder Nazneen hus for Chanu, opvarter ham og føder børn på samlebånd. Sådan forventes det, at hun gør, for hun er opdraget til at skulle være en god og trofast hustru, der ignorerer sine egne behov og ønsker og sætter manden før alle andre.

Nazneen forelsker sig efter nogle år i Karim, men skilles ikke fra Chanu, for det kan man jo ikke. Efter mange år i England falder det Nazneen ind, at hun også har værdi og at hun har mulighed for at påvirke sig eget liv – og der er en verden ud over den lille lejlighed i Brick Lane, hvor hun bor.

Bogen er spændende sine steder, men ofte synes jeg bogen bevæger sig i ring, hvilket kan være lidt kedeligt. Personerne er som oftest overbevisende, men for mig er der visse sider af Chanu´s personlighed, der ikke er særlig overbevisende, og det trækker bogen ned. Det der gør bogen læseværdig er, at man får indblik i en del af et samfund, som de fleste af os ikke har kendskab til: nemlig arrangerede ægteskaber, kæft-trit-og-retning og manglende anerkendelse af kvindens plads i samfundet. Bogen er sine steder også klog og humoristisk, – så bogen er læseværdig, men ikke fremragende.

Lån bogen på biblioteket