0 kommentarer

Box 21 af Anders Roslund & Börge Hellström

af d. 25. februar 2009
Info
 
Sideantal

391

Udgivet

2006

ISBN

87-638-0269-4, 978-87-638-0269-7

Originaltitel

Box 21 (svensk)

 

To litauiske unge kvinder kommer til Sverige i den tro de skal arbejde på café til en god løn. De glæder sig til at kunne sende penge hjem til familien og til deres nye liv i et rigt land. Men virkeligheden bliver en ganske anden. For at tjene penge til at afbetale gælden til deres nye pas, får de hver 12 kunder som dagen, de er fanget i en lejlighed og de kan intet gøre. Da en af dem kommer på hospitalet, begynder frigørelsen dog.

Hilding er netop blevet løsladt og mangler penge til det næste fix. Han blander derfor vaskepulver med lidt stoffer og sælger det til intetanende kunder. Desværre sælger han det til den forkerte, og Hilding ender selv på hospitalet efter en overdosis.
De 2 patienter går en uhyggelig fremtid i møde: den ene vil inden længe dø, mens den anden vil tage gidsler og true med at sprænge hospitalet i luften.

Vi møder endnu engang kriminalkommissærerne Grens og Sundkvist. De skal sammen prøve at afværge en gidselsituation, som langsomt løber af sporet og som pludselig tager en uventet drejning. En drejning, der peger ind i politiets egne rækker.

Roslund og Hellström kan deres kram. Historien er yderst spændende og man vender side efter side uden stop. Samtidig er de gode til at fortælle historien i historien og man møder mange spændende, skæve personer undervejs.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter