Blueberry – De samlede eventyr 3 af Jean Michel Charlier og Jean Giraud
161
2020
978-87-7085-817-5
Blueberry Intégrale tome 3 - oversat af Søren Vinterberg
1. udgave
Det tredje ud af ni samlealbums har ramt gaden, og det er igen en virkelig flot udgivelse fra Forlaget Cobolt.
Forsiden er en gammel kending, og den har altid skræmt mig lidt. Steelfingers vrede udtryk lover ikke noget godt, og han er da også en af de mere berygtede skurke i Blueberry universet. Forsiden ligner mere et maleri, og faktisk er Steelfingers ikke til at genkende fra de tre historier, hvor han tegnes mere ’glat’.
Bogen indledes igen med et omfangsrigt og informativt forord, og en superflot tosides illustration, gid man kunne få den som plakat!
De tre historier, Jernhesten, Manden med stålnæven og Siouxerne på krigsstien er en sammenhængende historie om kapløbet om at få bygget jernbanen fra øst og vest hen over det amerikanske kontinent. To konkurrerende firmaer starter i hver sin landsdel, men det ene har naturligvis plantet en forræder hos konkurrenten, ledet af General Dodge, som hyrer Blueberry til at hjælpe sig. Indianerne er på krigsstien, da deres fødekilde, bisonoksen, bliver slagtet i hobetal af de lumske bagmænd. Manden med stålnæven, Steelfingers, stikker konstant en kæp i hjulet, så indianerne tror, at Blueberry har narret dem, og forviklingerne er kun lige begyndt.
Det er en virkelig fin historie som Charlier her disker op med. Spændende hele vejen igennem, handlingsmættet og kompakt, hvor især angrebet på toget er en af historiens højdepunkter. Der er allerede sket en del med Girauds tegnestil, og hans illustrationer bliver bare flottere og flottere, som serien skrider frem.
Der sniger sig et par enkelte fejl ind hist og pist, for det meste blot noget, der får en til at grine, når det bliver blæst op i diverse tegneserieforums. Der findes ikke nogen mere kritiske, end tegneseriefans! Jeg vil dog denne gang påpege, at selvom nyoversættelsen skulle være mere lig den originale, så er der nogle ting der springer i øjnene, især når McClure bruger et udtryk som ’Allandsens stinkdyr’, eller Blueberry i en frygtelig ed: ’For syv seven da’. På side 129 står der i en besked: ’Der er kun to indianere til hest nu, skyd lige pludselig de heste….’ Jeg synes det virker stift og kunstigt, men jeg kender ikke den originale franske tekst, men i de gamle albums flyder det lidt bedre. Hvad værre er, så er der nogle af siderne i min udgave der har nogle knæk, som om der er fejl i papiret, håber det blot er i mit anmeldereksemplar!
Men historien er der ikke noget at sætte en finger på, et virkeligt godt album. Farverne er lækre på det matte papir, især i forhold til den gamle samleudgave fra Egmont.
Til sidst i albummet bliver vi konfronteret med endnu en uforglemmelig skurk, General Guldmanke, hvis rædsler vi skal opleve i næste samlealbum, sammen med den fantastiske historie om genfærdet der skyder med guldkugler. Jeg glæder mig allerede!
(Anmeldereksemplar fra Forlaget Cobolt)
