0 kommentarer

Auschwitz af Pascal Croci

af d. 11. november 2014
Info
 
Sideantal

72

Udgivet

2005

ISBN

978-87-626-7870-5

Originaltitel

Auschwitz

Udgave

1.udgave

 

Hvordan kunne man som jøde overleve i en koncentrationslejr og kunne man redde andre?

Sjældent har jeg fået fat i en graphic novel som har gjort så stort indtryk på mig som denne af Pascal Croci har. Selve titlen er meget sigende for handlingen. For ikke så længe siden læste jeg ”Maus” af Art Spiegelman, som også handlede om livet i koncentrationslejrene, men alligevel var jeg chokeret, da jeg så en dynge af mus (musene var i stedet for jøder – se evt. min anden anmeldelse) – mit chok var større under denne læsning, da jeg tit har læst om koncentrationslejre, men sjældent set billeder derfra. Det skal man lige være opmærksom på – den er bestemt ikke for sarte sjæle.

Denne historie har først manden Kazik i fokus fra han ankommer til koncentrationslejren og hvor det hele kort sagt at kæft, trit og retning. Allerede ved ankomsten bliver en mand skudt, da han forsøger at redde et barn, og da en kvinde stiller spørgsmålstegn ved dette mord, bliver hun også skudt. I lejren møder han en mand, som har været der noget længere og som har gennemskuet et par tricks, der straks deles med Kazik. Han forbereder samtidig Kazik på at kvinderne ikke altid når så langt som mændene, men Kazik vælger ikke at følge et af hans vigtigste råd og går ind i gruppen af frivillige, som skal rydde folk for tøj i gaskamrene. Her finder han hans datter, som har flere psykiske mén end fysiske – hun har nemlig overlevet dette gaskammer og har oplevet folk, der skreg før de døde.

Kaziks kone Cessia fortæller sin side af historien dernæst. Hun fortæller hvordan de overlevede lejren, da datteren kom hen til hende efter gaskammeret. Men datteren var ikke helt klar i hovedet og døde af tyfus to dage efter koncentrationslejren blev lukket. Rædslerne er ikke slut for ægteparret, der erindrer deres oplevelser ved den tidligere lejr.

Da jeg blev færdig med at læse denne graphic novel, var jeg stille en tid. Croci illustrerer rædslerne skræmmende godt, når man tænker på, at han ikke selv var født dengang. I efterskriftet fortæller han om den research, som han har foretaget sig og fortæller om hvordan han blev inspireret af både filmen Shoah samt bogen Maus. Det er hårdt at se billederne af de døde jøder, da Croci har mange detaljer med på hans illustrationer. Hans måde at fortælle historien på giver god mening og det er rart at den ikke springer så meget i handlingen.

Alt i alt en tænksom gengivelse af hvad der skete i en koncentrationslejr, som rammer dybt. Dette er især grundet et bjerg af døde mennesker, som gør, at den bestemt ikke kan anbefales til børn og sarte sjæle.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter