Argentina af Lele Vianello

Da jeg var yngre, var jeg rigtig gode venner med Corto Maltese. Hugo Pratts udødelige værker var mystiske, spændende og dragende eventyr, og selvom de stod under voksentegneserier på biblioteket, så læste teenageren dem lystigt. Som voksen har historierne meget atypisk sagt mig mindre, men Pratt havde sin helt egen tegnestil, og han var åbenbart assisteret af Lele Vianello, som har tegnet Argentina, og det kunne godt have været et tidligt, ukendt Pratt album, for stilen er temmelig genkendelig.

Vianello leger med myten om, at Hitler ikke tog sit eget liv i de sidste dage i bunkeren i Berlin. I stedet forgiftede de Eva Braun og fulgte en nøje tilrettelagt plan, udført af Gestapo. Med fly og senere ubåd flygter Hitler til Argentina, mens bagmændene på fanatisk vis sletter alle spor og skyder vidnerne, lige på nær et, ubådskaptajnen overlever, og 15 år senere vil han hævne mordene på sin besætning.

Historien er egentlig ganske enkel, til tider måske lidt for enkel, slutningen kunne jeg godt have ønsket mig lidt anderledes, den virkede lidt for simpel. Til gengæld kan jeg godt lide vinklen på historien, hvor Vianello heldigvis lader Hitler ude af syne, og lader konsekvenserne af flugten være det bærende. Selvom kaptajn Slütter på ingen måde lader til at være synderlig nazistisk, så er hans kaptajnsære og hans ansvar for besætningen det der driver ham til mange år senere at søge en slags hævn.

Jeg er vild med Vianellos tegnestil. Selvom det kunne være Pratt, så er det alligevel en lettere forenklet stil. Han bruger også, meget befriende, langt større ruder end Pratt, så øjnene ikke skal overanstrenges. Jeg tror samtidigt, at det der rammer mig lidt, er selve gensynsglæden med en genkendelig tegnestil, som til gengæld optræder i en letforståelig historie, der er lige ud af landevejen. Malteseeventyrene var ofte i genren magisk realisme, der nogen gange godt kunne trætte mig.

Ligesom Pratt lader Vianello ofte også tegningerne fortælle historien uden tekst, hvilket er en lækker detalje, og han mestrer ligesom Pratt den sort/hvide streg til fulde. Hans brug af skygger er eminent i de natlige scener, og i det hele taget er scenarioerne dejligt varierede, fra Berlin til ubåd, til et spedalsk hospital og videre ud på- og under vandet.

Det er et rigtigt fint album, og det ville glæde mig hvis E-voke fandt mere fra Vianellos gemmer.

Anmeldereksemplar.

Lån tegneserien på Bibliotek.dk