0 kommentarer

Anna (jeg) Anna af Klaus Rifbjerg

af d. 6. august 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

250

Udgivet

2000

ISBN

87-00-22761-7, 87-00-22762-5

 

I forsøget på at finde en rigtig klassiker at kaste mig over, endte jeg med Rifbjergs “Anna (jeg) Anna”, som modtog Nordisk Råds Litteraturpris. Den udkom i 1969, men det mærkes ikke på sproget, som er både nyskabende og originalt.

Bogens hovedperson er Anna, 35 år og gift med den danske ambassadør i Karachi, Pakistan. Hun lever på overfalden det perfekte liv: Gift med en dygtig karrieremand, to dejlige børn samt et hjem med tjenestefolk, der ordner alt det praktiske. Men inden i er hun et stort kaos, med tvangstanker, der tvinger hende til at søge læge i Danmark. Anna er nemlig bange for, at hun vil slå sin egen lille datter Minna ihjel. Hvorfor ved hun ikke, da hun elsker datteren meget højt. Men af sted tager hun, og rejsen viser sig at blive en yderst begivenhedsrig en af slagsen.
I flyet hjem kommer Anna nemlig i kontakt med den unge mand Jørgen, som er ved at blive transporteret hjem til en fængselsdom i Danmark. Hun hjælper ham dog med at flygte under en mellemlanding i Rom, og selv om de har politiet i hælene, lykkes det det umage par at arbejde sig op gennem Europa.

Det er især Annas tanker, der præger romanen, og man er ikke altid sikker på, om det skrevne virkelig sker, eller det kun er tankespind. Der er ingen tvivl om, at Anna forsøger at flygte for det pæne overfladeliv, men følgerne for hendes gerninger bliver, som bogen skrider frem, værre og værre.

Man kan sagtens forstå at “Anna (jeg) Anna” modtog prisen, da den udkom. Den må have vakt den del opsigt, idet den skildrer en kvinde, der lever det “rigtige” liv, men som smider det hele væk pga. en pludselig indskydelse. Og selvom bogen har en del år på bagen er det yderst tidssvarende og ganske opsigtvækkende læsning.

*
Denne anmeldelse er et bidrag til Bogrummet.dks sommerkonkurrence 2011

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter