Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie

Nice to know: En “americanah” er en nigerianer, der vender hjem efter et ophold i USA. Med tyk accent, forfinede manerer og lidt mere status end før.

“Americanah” er den veloplagte, veldrejede og velskrevne fortælling om kønne, begavede Ifemelu, der får chancen for at kvitte sin trygge, men lidt udsigtsløse tilværelse i Lagos’ lavere middelklasse til fordel for eventyret i USA. Også den trofaste kæreste Obinze lader hun tilbage og ignorerer ham herefter totalt.

Starten i Philadelphia bliver hård. Hvis Ifemelu ikke havde haft sin tante Uju, er det ikke sikkert, hun var kommet gennem de første måneder i det kyniske, hurtigkørende samfund, hvor jobbene for kulsorte piger fra fremmede kulturer ikke ligefrem hænger på træerne. Men Ifemelu bider sig fast, får en tjans som børnepasser hos en velhavende familie, iagttager de velmenende, hvide amerikaneres kejtede facon over for deres farvede medborgere – og bruger senere sine iagttagelser på en blog, der får umådelig succes.

Ifemelu er ikke sådan at sætte på formel. Hun er en tredjeverdenspige med hud og hår, men samtidig ufatteligt sofistikeret som menneske. Hun er intelligent, sej, sjov, velformuleret – men også humørsyg, opfarende, troløs og lidt for buttet … kort sagt, et rigtigt menneske på godt og ondt. En befriende heltinde, som man skiftevis beundrer og raser over.

Hun scorer en sød, rig, hvid boyfriend, der er vild med hende – ham giver hun et horn i panden. Hun får sig en sort, hyperbegavet kæreste – og fornærmer ham groft. Hun skrider fra diverse jobs uden at se sig tilbage. Og selv bloggen, der giver hende enorm prestige og gode, lette indtægter, lader hun bag sig, da hun efter tretten år i guds eget land mærker Nigeria kalde.

“Americanah” er en morsom og bidsk kommentar til den overfladiske og hykleriske, vestlige livsstil – OG til det korrupte, ineffektive nigerianske samfund. Det er også en sød kærlighedshistorie, for Obinze har naturligvis aldrig glemt den troløse Ifemelu, og selv om han bliver stjernerig og får en underskøn kone og barn, er han klar til at smide alt, da hun vender hjem til Lagos. Men er Ifemelu også klar til ham?

“Americanah” er ikke uden grund blevet en verdenssucces. Alene de mange blog-indlæg, hvor Ifemelu/Adichie hudfletter den rå racisme i USA og den mere subtile ‘apartheid’ mellem sorte og hvide, er alle pengene værd. Det er jo sjældent, vi hører sandheden fra en sort ikke-amerikaners side. Der er også mange kostelige, nærmest filmagtige scener, hvor Adichie fanger de ‘gode’ amerikaneres forløjede livssyn og akavede trampen rundt i diverse spinatbede lige på kornet.

En anke: Som mand bliver man lidt træt i ansigtet af at læse om hair extensions, dreadlocks, glattet hår, flettet hår etc. Det fylder åbenbart MEGET i visse sorte kvinders liv. Og det fylder mindst lige så meget i bogen.

Ros til Susanne Staun for en flydende, troværdig fordanskning.

 
Lån bogen på Bibliotek.dk