476
2021
9788775780044
The Orchard Girls
1 udgave
Den unge pige Frankie har haft en hård barndom med en musiker-far, og en mor der tidligt dør i en ulykke. Heldigvis får hun god hjælp af sin mormor Violet, men efter et stort skænderi bryder Frankie alt kontakt til sin mormor.
Efter nogle år får Frankie job som journalist på en stor avis i London. Redaktøren tvinger hende til at forfølge en historie om netop hendes mormor Violet, som er en VIP inden for de højere sociale kredse i London. Pludselig er der ting der ikke stemmer for Frankie, da hun gennemgår sin mormors historie. Violet voksede op midt i 2. verdenskrig, og det ser ud til hun har flere dybe hemmeligheder, end hvad der er offentligt kendt.
Tiden bliver i bogen skruet tilbage til under 2. verdenskrig, hvor vi følger Violets kamp. Ikke blot en kamp for overlevelse, men også en kamp for at løsrive sig fra en dominerende familie og selv bestemme over sit liv. Violet rejser væk fra det bombehærgede London og ud på landet for at arbejde som såkaldt Markpige. På landet er der hårdt brug for arbejdskraft i landbruget, da mange mænd er indkaldt til krigstjeneste. Violet får en masse nye venner i det nye arbejde, men må også sande, at det er et barsk og hårdt arbejde hun har fået. Især når arbejdsgiveren er noget helt for sig og følger sin egen dagsorden.
Frankie kommer mere og mere ind på livet af sin mormor gennem sin research, og ender med at tage kontakt til Violet igen. Noget er dog ikke som det plejer at være. Frankie må bruge al sin tålmodighed og snilde for at få mormoren på ret køl igen, og ikke mindst at få redet alle deres tråde ud igen, inden det er for sent.
Bogen handler om venskaber og om at være der for hinanden, også når tingene ikke går som planlagt. Forfatteren skifter mellem nutidens London og tiden under 2. verdenskrig, og man bliver hurtigt suget ind i historien om Violets hemmeligheder. Frankie må dog sande, at hendes eget liv også er fuld af hemmeligheder, der bør se dagens lys, så hun kan blive forenet med sin mormor igen. En spændende fortælling om nutid og fortid, familie og de nære relationer, der er så vigtige.