0 kommentarer

39 digte til det brændende bibliotek af Niels Lyngsø

af d. 26. januar 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

56

Udgivet

2007

ISBN

978-87-02-05805-5

 

I første omgang tillykke til Niels Lyngsø med de 39 år søndag d. 27. maj 2007. Og tillykke med samlingen “39 digte til det brændende bibliotek” som udkom netop den dato.

Det hele hænger sammen. Fødselsdag og udgivelse. Antal digte i samlingen og Lyngsøs alder. På samme måde udstråler samlingen en gennemarbejdethed ud over det sædvanlige. Læseren får et indtryk af at der er tænkt over hvert eneste ord og hvert eneste linjeskift hvorefter det hele igen er nøje afstemt efter resten af bogen. Og at samlingen derudover bygger på en god portion tradition og referencer til andre værker gør ikke indholdet mindre læseværdigt.

Samlingen virker på den ene side meget personlig men aldrig så personlig at den bliver navlepillende. På den anden side er teksterne tilbageholdende og blotter aldrig Lyngsø. Det er helt igennem behagelig læsning. . måske lige med undtagelse af nedenstående uddrag som gør lidt ondt:

Hals- og håndsret

“Hvor længe endnu
vil du være en hånd
dukke for din gamle far?
Hvor længe endnu
vil du finde dig i
at han har hele
armen oppe i røven på dig?
Hvor længe endnu
skal det eneste liv
der er i dig,
komme fra hans døde fingre”

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter