Adeline Virginia Stephen blev født i London. Døde for egen hånd 1941 i Rodmell, Sussex.

Hendes barndom var præget af det kulturelle og hendes far var kritikeren Leslie Stephen. Sammen med hendes søster blev hun uddannet i hjemmet og søsteren blev senere kendt som maleren Vanessa Bell. Hendes ungdom var præget af tab – hun mistede sin mor i en alder af 13 år, 2 søskende kort derefter og som 22-årig hendes far. Hun var i flere perioder præget af depressioner, og dette ses tydeligt i hendes forfatterskab (i hvilket man også kan finde hendes dagbøger).

Sammen med sin mand Leonard Woolf bosatte hun sig i Bloomsbury, London, og her blev “Bloomsbury-gruppen” grundlagt. Dette var en samling af intellektuelle og flere af medlemmerne havde succes (deriblandt E.M. Forster). I 1917 grundlagdes Hogarth Press af parret og det var ikke kun deres egne værker, som de publicerede. Her sås også værker af Eliot samt oversættelser af Freud. Efter en karriere som kritiker debuterede hun i 1915 med romanen “The Voyage Out”, men det var først med roman “Jacob’s Room” hun for alvor brød igennem, og dette var i 1922.

Hun var med til at etablere en ny måde at skrive på, som kaldes “Stream of Consciousness”, der er præget af bevidstheden på flere niveauer. Hun gør også brug af lange glidende sætninger, hvilket især kan ses i hendes berømte værk “Mrs. Dalloway” fra 1925. I dag hører “To The Lighthouse” fra 1927 (dansk: Til Fyret), Orlando fra 1928 samt “The Waves” fra 1931 (dansk: Bølgerne) til hendes bedst kendte værker.

Kilde: Gads Udenlandske Forfatter Leksikon