NYESTE
Født:
1821, Rusland

Fjodor Dostojevskij

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij blev født i Moskva og døde i St. Petersburg, Rusland, 1881.

Uddannet militæringeniør, men skrev allerede som 21-årig hans første roman, Arme Mennesker. Dømt til døden i 1849 for deltagelse i politisk sammensværgelse, men blev benådet på skafottet, og skulle i stedet gennemføre straffearbejde. Bogen “Optegnelser fra det døde hus” blev skrevet under hans fængselstid. Grundlagde tidsskriftet “Vremja” (tiden) med sin bror i 1860. Penge var et problem for ham og for at undgå gældsfængsel, rejste han rundt udenlands i 4 år med sin kone. Det var også her han forfattede sit store værk “Idioten”, som han skrev under ophold i Geneve og Firenze.

Hans vigtigste værk (ifølge mange) er Brødrene Karamazov, hvilket han skrev året før hans død. Hans værker er ofte af psykologisk karakter og han arbejder ofte med menneskets lidelse. Flere af romanerne er udgivet i Danmark under forskellige titler. Fattige Folk = Arme Mennesker / De Undertrykte og Forurettede = De ydmygede og sårede / Idioten = Fyrst Myschkin / Den evige ægtemand = En Hanrej / De Besatte = Onde ånder = Nihilister / Forbrydelse og Straf = Rodion Raskolnikov o.a.

Kilde: Verdenslitteraturen – Hvem-skrev-hvad af Politikens Litteratur Håndbøger

Læs mere på forfatterweb.

Bibliografi

1845  En roman i 9 breve

1846  Arme mennesker

1846  Dobbeltgængeren

1846  Hr. Prokhartjin (novelle) 

1847  Den unge værtinde (novelle) 

1848  En andens kone (novelle) 

1848  Et svagt hjerte (novelle) 

1848  Hvide Nætter (samlet udg.) 

1848  Juletræ og bryllup (novelle) 

1848  Polsunkov (novelle) 

1848  Ægtemanden under sengen (novelle) 

1849  Den lille helt (novelle) 

1849  En lille helt (novelle) 

1849  Netotsjkas barndom

1859  Menneskene på godset Stepántjikovo

1859  Onkels drøm (novelle) 

1860  En andens kone & Ægtemanden under sengen (noveller) 

1860  Minder fra dødens hus

1861  De ydmygede og sårede

1862  En fatal historie (novelle) 

1864  Kældermennesket

1865  Krokodillen (novelle) 

1866  Forbrydelse og Straf

1866  Spilleren

1868  Den evige ægtemand

1868  Idioten

1872  De Besatte

1875  En grønskolling

1877  Et latterligt menneskes drøm (novelle) 

1880  Brødrene Karamazov

 

Hr. Prokhartjin af Fjodor Dostojevskij

af Geislerd. 8. juli 2010
Fortællingen ‘Hr. Prokhartjin’ fra 1846 handler om en sær og ensom kancelli-skriver, som lever i et anstrengt bofællesskab med en række andre skrivere hos udlejeren fru Fjodorovna. De andre lejere driver ofte gæk med den utilnærmelige Hr. Prokhartjin, og særligt én historie som de binder ham på ærmet forstyrrer voldsomt hans mentale ligevægt. Hans forvildelse […]

Den unge værtinde af Fjodor Dostojevskij

af Geislerd. 30. maj 2010
I ‘Den unge værtinde’ fra 1847 møder den forældreløse og ensomme Ordynov i kirken en ældre mand og hans smukke og indtagende kvindelige ledsager. Hans ensomheds boble brydes af hendes lys, og med hende i tankerne bevæger han sig langsomt ud af sin mentale isolations-tilstand. Han lejer sig ind i det hus hvor hun bor […]

Menneskene på godset Stepántjikovo af F. M. Dostojevskij

af Geislerd. 14. marts 2010
‘Godset Stepantjikovo’ er af Dostojevskij ment som en russisk pendant til Molieres franske lystspil, ‘Tartuffe’. Nasserøven Foma Fomitsj Opiskin har med sin betragtelige veltalenhed skaffet sig et følge af lydige disciple, bestående af en flok madammer som hænger ved hvert et ord fra hans læber, og hundser rundt med den godhjertede Godsejer, Jegor Iljitsj Rostanjev. […]

Dobbeltgængeren af Fjodor Dostojevskij

af Geislerd. 5. februar 2010
I Dostojevskijs anden roman fra 1846 beskrives med sylespids skarphed embedsmandens Goljádkins gryende forståelse af sin egen sygdom. Fortællerstemmen, som lægger sig tæt op af Goljádkins egen synsvinkel, beskriver indledningsvist hans person som skiftevis beslutsom og tvivlrådig. Men gradvist gennem historien blotlægges hans persons dobbelttydighed, bl.a. ved herrens indre dialoger med sig selv. Og til […]

Hvide Nætter af Fjodor Dostojevskij

af Geislerd. 1. februar 2010
Bogen ‘Hvide nætter’ fra serien ‘Dostojevskijs samlede værker’ indeholder tre sentimentale og romantiske skæbnehistorier, hvor tilfældighederne krydser og skiller to menneskers veje. Først ‘Hvide nætter’, hvor den ensomme drømmer, hvis indre liv er så narkotisk fængslende som kun fantasien tillader det, ind imellem vågner op og savner det virkelige liv. En aften møder han en […]

Netotsjkas barndom af Fjodor Dostojevskij

af Geislerd. 25. august 2009
“..You’re hot and you’re cold, you’re in and you’re out..” (Katy Perry). Den lille Netotsjka bor hos sine fattige forældre, en tåbelig og fordrukken fader og en dødeligt hårdtarbejdende mor, og drømmer om en rig fremtid. Med forældrenes død adopteres Netotsjka netop af en rig fyrste, i hvis hus hun møder hans datter. Deres indbyrdes […]