Anmelderarkiv
-
NYESTE
 

silibz


Intet nyt fra vestfronten af Erich Maria Remarque

af silibzd. 24. november 2008
“Forsigtigt, med munden trykket mod slangen, ånder jeg ind. Nu sniger tågen sig hen over jorden og synker ned i alle fordybninger. Som en blød og bred vandmand lægger den sig i vort granathul, lægger sig og daser [.] den næste ildregn tager fat. Det er, som om det ikke mere er projektilerne, der brøler; […]

En alt andet end proper tilstand af Harald Voetmann Christensen

af silibzd. 3. september 2008
“Hvis nogen endnu ikke har forstået det, så lad det nu blive slået fast: Det hele er meget synd for mig. Sådan er det, det er den grundlæggende præmis her. Jeg skriver for at vække sympati, den melodi ka jeg li. I stedet for at læse dette værk burde værkets potentielle læsere i samlet flok […]

Fjernsynet af Jean-Philippe Toussaint

af silibzd. 2. september 2008
Toussaint benytter sig i sine bøger gerne af det samme kneb. Nemlig at lade en ret anonym hovedperson blive sat i et afhængighedsforhold til en eller anden ting for at beskrive en konflikt hos det moderne menneske. Tingen i denne bog er selvfølgelig som titlen mere end antyder: et fjernsyn. Helten i ”Fjernsynet” er en […]

Sidste fortællinger af Karen Blixen

af silibzd. 4. oktober 2008
Selvom ‘Sidste fortællinger’ består af syv historier fra den uafsluttede roman ‘Albondocani’ og desuden to fra ‘Nye Fantastiske fortællinger’ og tre fra ‘Nye Vinter-eventyr’, der jo hentyder til Blixens to verdensberømte novellesamlinger, er novellesamlingen af den berømte danske forfatterinde ikke ligegyldige skriverier fra skrivebordsskuffen. Novellerne fra ‘Albondocani’ kan sagtens læses uafhængigt af hinanden og de […]

Sjak nr. 3 af Magnus Mills

af silibzd. 7. november 2008
“På vejen hjem kom jeg til at tænke på noget. – Han var død, ikke? – Det er jeg sikker på han var, sagde Richie. – Hvad med hans køer? – De skal nok klare sig.” (s. 38) Den forsigtige hovedperson i Magnus Mills debutroman, “Sjak nr. 3”, lever af at banke hegnspæle i jorden […]

Auricula Af Per Højholt

af silibzd. 17. oktober 2008
En ting skal slås fast: Man kan strengt taget ikke fortælle, hvad der sker i Per Højholts “Auricula”. Når forsøget her alligevel kort skal gøres, skyldes det, at ens syn på litteratur aldrig helt kan være det samme igen efter læsningen. Hvis “Auricula” var et redskab, ville det både gøre ondt at blive ramt af […]