152
2026
978-87-7623-251-1
1. udgave, 1. oplag
Janni Ree forsøger her at komme med forklaringer ud fra egne erfaringer af, hvad mænd kan være for nogle typer. Men tilsyneladende selvom hun mener bogen er en hyldest til mænd, så er der intet rigtigt pænt at sige om nogle af typerne. Altså ikke før hun omtaler den sidste type, nemlig “ham, du (forhåbentlig) ender op med”. Alle de andre typer er enten kedelige, for kontrollerende, nærige, har for mange penge, voldelige eller fordrukne med mere. Så hvor den der hyldest er henne ved jeg som læser ikke. Desuden handler bogen meget om, at man får beskrevet i grove træk de mænd hun selv har været involveret med igennem livet. Og hun får det til at fremstå som om, at alle kvinder jo netop har brug for en mand for at kunne føle sig som hele mennesker.
Hendes tone bliver en smule nedladende overfor kvindekønnet også, da hun åbenbart mener alle kvinder jo har brug for at spejle sig i hinanden, har brug for en mand, har brug for forholdet for at kunne være hele gennemførte personer. Det er en underlig måde at sætte livet op på, men det virker som om det for hende er det mest naturlige i hele verden. Og hvis det reelt er hendes udgangspunkt, jamen så fred være med det. Jeg kan som læser så bare ikke afspejle mig i noget af det, selvom Janni i bogen opfordre til at den skal ses som en god snak med en veninde. De overfladiske samtaler, samtalerne på toiletter og i telefonen sent om aftenen er ikke noget jeg som kvinde nogensinde har dyrket. Så det er for mig som kvindelig læser – som jo ellers er det bogen henvender sig til, slet ikke relevant.
Men det er da en bog hvor man kan grine lidt af hvor karikeret det bliver at sætte mænd op i så håbløse kategorier. Og den eneste rigtige mand er ham man ender op med, som er helstøbt. Det er ret så virkelighedsfjernt.
Anmeldereksemplar.

