0 kommentarer

Eventyr i minecraft 4 – Zimon Zombie af Lone Halkjær

af d. 28. september 2024
Info
 
Sideantal

43

Udgivet

2024

ISBN

978-87-94569-42-2

Originaltitel

Eventyr i minecraft 4 - Zimon Zombie

Udgave

1. udgave, 1. oplag

Lixtal: 13

 

Zimon er blevet til en zombie og nu skal han prøve at vænne sig til det. Men han kan huske sit tidligere hjem og sine forældre. Og han savner sin mor. Men hvordan skal han opsøge dem, når han ved de er bange for zombier? Han følges med nogen andre zombier, men da dagslyset kommer må de flygte ind i skyggen. Hans mor opdager ham og hans nye zombieven, men hans nye ven angriber hans mor og så ved han ikke hvad der sker. Han må derfor tilbage i huset og se om han kan finde sin mor igen, men samtidig vil han jo bare gerne have de bliver en familie igen. Men hvordan pokker skal han gøre det?

Det er en lidt anderledes fortælling vi har i denne bog, som er endnu en i rækken af serien om “Eventyr i minecraft” verdenen. Den handler om at man kan savne når tingene ændre sig, om at familiefølelsen er vigtig og så er det ligegyldigt hvem eller hvad man er. Men den handler også om at det kan være svært selv at ændre sig, når man gerne vil have noget af sin fortid med sig.

Bogen er flot illustreret med de firkantede karakterer og omgivelser, som er kendetegnende for minecraft universet. Den er med lavt lixtal og derfor egnet til børn der læser og øver sig i at blive bedre til dette. Men den er samtidig underholdende og hyggelig, selvom det handler om zombier. Så der er lidt af det hele i denne bog. Den er samtidig let at gå til og man er godt underholdt mens man læser. Den egner sig også til højtlæsning, da den ikke er uhyggelig som sådan. En bog og faktisk en serie som er ganske anbefalelsesværdig samtidig med at der er nogen gode budskaber.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter