Shampoo planet af Douglas Coupland

Det sker sikkert for de fleste forfattere på et tidspunkt: man udgiver en længere perlerække af bøger, der både sælger godt og bliver en succes hos læserne.

På et eller andet tidspunkt går det dog galt, og forfatteren udgiver en enkelt stinker af en bog inden det atter går fremad i forfatterskabet.

For den canadiske forfatter Douglas Coupland er denne stinker af en bog “Shampoo planet”, der er en beskrivelse af den generation, der kommer lige ret efter generation X; vi taler om den generation, der angiveligt er født i midten af 1970´erne.

Tyler Johnson tilhører denne generation. Han er tyve år, bor i USA og går i ekstrem grad op i karriere, penge og ikke mindst i hårprodukter, som han ejer ganske mange forskellige mærker af. For Tyler er mærkevarer sagen, innovation og penge er Gud og han kan ikke se noget lys i den livsstil, som hans hippie-mor Jasmine har ført sig.

For den sags skyld kan Tyler heller ikke se humoren i moderens kæreste Dan.

Til gengæld kan Tyler se lyset i sin kæreste Anne-Louise; men dog ikke mere end, at han har haft et sidespring med en yngre fransk kvinde ved navn Stephanie, som han havde en kort affære med under et ophold i Paris. Lykkeligt har Tyler glemt Stephanie (og “glemt” at fortælle Anne-Louise om affæren) – indtil Stephanie sætter sig i kontakt med Tyler fordi hun vil komme og besøge ham i USA.

Da Stephanie lander i USA sker der ting og sager for Tyler; han bliver forladt af Anna-Louise, opsøger sin hippie-far Neil, der bor som skovmenneske i Californien, flytter til Los Angeles fordi han er overbevist om, at han har mulighed for at blive rig, berømt og succesfuld – og så ender det faktisk omvendt – “det sku´ være så godt, og så er det faktisk skidt”, som en ældre dansk sang lyder.

Tyler går ned – helt ned – og det bliver først bedre da unge Tyler begynder at tænke over hvad det gode liv egentlig består af.

Tanken bag “Shampoo planet” er sådan set udmærket; find ud af hvad der gør dig lykkelig, følg din egen vej og vær ligeglad med andres holdning.

Coupland formår dog at servere ovenstående holdning ved at skrive en roman fuld af floskler og ved at lade bogens hovedpersoner være karikerede og overfladiske. Bogens handling virker underligt konstrueret, og personerne var ikke særligt godt beskrevet.

De to eneste lyspunkter i bogen var, at der er anvendt en lind strøm af god humor og at der har været en god mening bag bogen; det er godt tænkt, men dårligt udført.

Jeg lander på to stjerner for “Shampoo planet”, det var desværre ikke helt godt nok.

Lån bogen på Bibliotek.dk