Djævelen i hullet af Leif Davidsen
397
2016
9788711558331
Det er ved at være mange år siden jeg sidst læste en bog af Leif Davidsen, og efter “Djævelen i hullet” kan jeg godt undre mig over hvorfor jeg har ventet så længe. Davidsen skriver i denne bog om muligt endnu bedre end jeg husker det.
“Djævelen i hullet” er en spændingsroman der omhandler forræderi og loyalitet i en splittet familie, hvis skæbne er flettet sammen med de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland. I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg i ud i den blå luft. Da han dukker op igen, er det i Rusland. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde, har slået sig ned og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark efterlader han sin kone og teenagedatteren, Laila. En dag får Laila et brev fra sin far, som hun ikke har haft kontakt med i mange år, men i stedet har hadet intenst. Faren beder hende komme til Rusland. Det bliver en historie med gamle spioner, komplotter og om Lailas “nye” familie i Rusland. Det går ikke helt gnidningsløst.
Leif Davidsen formår ikke at skjule en dyb kærlighed til Rusland. Det gennemsyrer bogen at han kender landet ud og ind, men også at det er et kærlighedsforhold med komplikationer. Det er ikke en kærlighed der er blind for den elskedes fejl og mangler, for Davidsen giver Rusland det glatte lag i denne meget spændende roman. Det samme glatte lag får både Vesten og Danmark, og de politikere der efterhånden har kørt det hele mere eller mindre i sænk. “Djævelen i hullet” er først og fremmest en spændingsroman, men den er også et politisk statement fra forfatteren. Det er befriende at læse en roman der ikke kun vil underholde, men rent faktisk også har noget på hjerte. Og Leif Davidsen gør det fremragende.
Henover bogens knap 400 sider, bygger forfatteren en stor fortælling op. En fortælling om svigt og kærlighed på mange planer. Imellem lande og nationer, men også mellem familier og enkeltpersoner. Det hele bindes sammen af nogle få velvalgte og godt skabte hovedpersoner, som jeg ikke kunne lade være med at holde af. De har mere eller mindre alle sammen deres irriterende særheder, men de vises også som de respektive resultater af det liv der hver især blev deres, og derfor holder jeg af dem alligevel. Der er ikke noget der er sort/hvidt, og alting har en årsag.
Leif Davidsen skriver helt fantastisk. Sproget er let, uden at blive overfladisk. Der er en dybde i sproget og fortællingen, som fungerer virkelig godt. Selvom “Djævelen i hullet” er en spændingsroman, så er det ikke en tju-bang-og-fuld-knald-på-roman. Forfatteren tager sig rigtig god tid til at fortælle sin historie og til at lade den folde sig ud.
Efter at have læst “Djævelen i hullet”, er jeg ikke i tvivl om at jeg bliver nødt til at læse mere af Leif Davidsens omfattende forfatterskab. Meget mere.
