Mordere uden ansigt af Henning Mankell

“Mordere uden ansigt” er en god, gedigen politiroman. Vi er i den realistiske, nordiske genre. Stilen ligger tæt op af Sjöwall & Wahlöös 10-binds serie “Roman om en forbrydelse”, men Mankells roman har sin egen tone og derudover en særdeles spændende indledning, der sætter en effektiv krog i læseren.

Kriminalkommissær Kurt Wallander vikarierer for sin chef, da der begås et bestialsk mord på et ældre ægtepar, som boede alene på en gård. Det eneste spor politiet har at gå efter er den afdøde kvindes sidste ord: udlændinge. Da dette lækkes til pressen, bryder alvorlige raceurolighederne øjeblikkeligt ud i Skåne. Personligt er Kurt Wallander ikke på toppen. Han virker som et menneske, der har glemt at tage vare på sit liv. Konen har forladt ham og har ingen intentioner om at vende tilbage. Faktisk siger hun, at hun blev nødt til at starte forfra uden ham, hvis hun skulle have noget ud af sit liv. Kontakten med datteren og en søster er nærmest ebbet ud, og hans far viser tegn på begyndende senilitet. Wallanders løsning på de åbenlyse problemer er at drikke sig fuld. Det gør ham ikke ligefrem særlig sympatisk, men ret menneskelig og der er god grobund for både forbedring og total deroute i de kommende bøger.

“Mordere uden ansigt” er 1. bind ud af ni med kriminalkommissær Kurt Wallander som hovedperson. I dette bind får Wallander nærmest hele fortællerens beskrivende opmærksomhed. Man må forvente, at de øvrige politifolk beskrives mere detaljeret i de kommende bind, og det ser jeg frem til med forventning.

Det er en god krimi, og man er godt underholdt hele vejen igennem. Den ender med at få 3 stjerner, fordi setup’et ligger meget tæt på noget, der er skrevet før. Med andre ord: hvis du kan lide Sjöwall & Wahlöö, vil du også kunne lide denne her. Er du derimod til bøger med mistænkelige surprise-løsninger på problemerne, er det her ikke den rigtige bog.

Lån bogen på Bibliotek.dk