Endnu en dag i Guds skaberværk af Katrine Marie Guldager
Med fortællingen om socialrådgiveren Lotte har Katrine Marie Guldager skrevet en bog, som læser sig selv. Sproget og plottet fænger, skrivestilen er humoristisk, ordknap og præcis – og Guldagers anlæg for satire fornægter sig ikke. Det hele begynder på dramatisk vis, da Lotte opsøges af sin ekskærestes voksne søn, Daniel, som ikke kan få kontakt […]
Den danske agent af Iben Albinus
Sigrid, der arbejder for FE som undercover-agent, er ansat som handelsattaché på den danske ambassade i Beirut. Det hele starter da hun er i lufthavnen for at hente sin nittenårige søn, her spotter hun en mand hun mener at genkende som IS-kriger. Hun overlader sønnen til sig selv og skygger i stedet manden tilbage til […]
Arvæv af David Garmark
En bog for den gængse krimielsker Jeg havde ikke hørt om David Garmarrk, før en af mine bekendte anbefalede hans nyeste krimi “Arvæv.” Det er ellers sjældent at jeg læser krimier, og det er endnu mere sjældent at jeg rent faktisk når igennem en krimi. Der er en masse kompetente krimiforfattere derude, men det der […]
Boi Wagner af Benn Q. Holm
Benn Q. Holm er efter denne anmelders mening en af landets bedste, nulevende forfattere. Hans evne til at skildre samtiden er fremragende og hans portrætter af (især) de mandlige hovedpersoner er spot on, det så vi blandt andet i romanen “Hafnia punk”, der nok var forfatterens helt store litterære gennembrud (i øvrigt en bog, der […]
Karolines kamp af Kim Leine
“Det er en rigtig spionroman, siger Gifford alvorligt. Bortset fra at den ikke er særligt underholdende.” Rufus Gifford, forhenværende amerikansk ambassadør i Danmark, har fuldkommen ret – selv om han strengt taget ikke udtaler sig om, men i Kim Leines “Karolines kamp”. Bogen er en art spionroman, og den er faktisk temmelig kedelig. Også selv […]
Efter åndemaneren af Kim Leine
Med “Efter åndemaneren” sætter Kim Leine et umanerligt flot punktum for sin voldsomt velskrevne og uendeligt underholdende “missionstrilogi”, der startede med “Profeterne i Evighedsfjorden” og “Rød mand/Sort mand”. “Efter åndemaneren” er endnu saftigere og sanseligere end sine to forgængere. Måske, fordi handlingen ligger en smule tættere på vores egen tid, hvor Leine selv har boltret […]