NYESTE
 

Djævelen i hullet af Leif Davidsen

af Lars Poulsend. 16. november 2017
Det er ved at være mange år siden jeg sidst læste en bog af Leif Davidsen, og efter “Djævelen i hullet” kan jeg godt undre mig over hvorfor jeg har ventet så længe. Davidsen skriver i denne bog om muligt endnu bedre end jeg husker det. “Djævelen i hullet” er en spændingsroman der omhandler forræderi […]

De uegnede af Michael Hjorth og Hans Rosenfeldt

af Christian Møgeltoftd. 12. november 2017
”Hvad er et primtal? Hvilke dyr indgår i The Big Five? I hvilket årti dannedes øen Surtsey ud for Islands sydkyst? Hvad kaldes den SI-enhed, der anvendes for at måle lysstyrke?” Tres spørgsmål. Tredive sekunders betænkningstid til hvert. En tredjedel af svarene skal være korrekte. Ellers er du dumpet. Og så bliver du skudt gennem […]

Det onde af Stephen King

af Camilla Henningsend. 8. november 2017
Det onde af Stephen King er ikke for sarte sjæle. Bogen handler om byen Derry i Maine, hvor ondskaben hvert 27. år hærger byen og dens indbyggere. Hovedsageligt børn. Da syv børn udsættes for ondskaben, skabes der et sammenhold og venskab mellem dem, og de bliver enige om, at det er op til dem at standse […]

Dødeligt begær af Susanne Ahlenius

af Splint (I. Jørgensen)d. 3. november 2017
Bum bum… jeg sidder her og har lyst til at skrive, at jeg føler mig sat tilbage til sådan en halvgammel støvet detektivfilm. Men samtidig så irriterer det mig, at der bare ikke er gods nok i den – historien altså. Jeg føler jeg har læst en masse lignende, og det er i virkeligheden nok […]

Der var en gang den havde papirstynde vægge af Anne Prytz Schaldemose

af Splint (I. Jørgensen)d. 3. november 2017
Sikke en speciel oplevelse at læse denne bog. Der er 100 små tekster. Der er en masse vinkler på hvordan en gang kan opfattes og noget af det hænger sammen, andet gør ikke. Der var en gang er jo ret atypisk i sit udtryk ikke mindst fordi hvis man hører sætningen: Der var en gang. […]

De voksnes rækker af Anna Grue

af nordstranden (m.k.poulsen)d. 1. november 2017
Hvor er det et dejligt gensyn med Italiensvej, som Anna Grue giver læseren i ”De voksnes rækker”. Efter at have slugt forgængeren ”Italiensvej” i store grådige mundfulde var forventningen til efterfølgeren store. Bogen kan godt læses som en selvstændig bog, men glæden ved at kende optakten til bogen er så stor, at man skal unde […]