Radiator af Jan Sonnergaard
Markedet for noveller plejede ikke at være stort i Danmark, men det ændrede sig da “Radiator” udkom i 1997. Bogen blev flået ned fra hylderne og Sonnergaard endte hurtigt med at få kult-status. “Radiator” er en novellesamling, der består af 10 noveller. Alle historierne foregår i København, og personerne i novellerne hører alle til samfundets […]
Angiverne af Bret Easton Ellis
“Angiverne” er Easton Ellis´ fjerde bog, og det er ikke en roman, men en novellesamling, der består af 13 noveller. Alle 13 noveller foregår i Los Angeles, og i alle novellerne befinder vi os i 1980´erne blandt unge mennesker og deres forældre, der ikke kan finde ud af at være lykkelige selvom de på overfladen […]
Superego af Jakob Ejersbo
Efter at have læst den fremragende bog “Nordkraft” besluttede jeg mig for, at læse mere af Ejersbo. Valget faldt på hans novellesamling “Superego”, men det skulle vise sig at være en ret dårlig ide, for “Superego” er en pærevælling af ligegyldig snik-snak og faktisk en omgang talentløst bras. “Superego” består af 16 noveller. Alle novellerne […]
Kilimanjaro af Katrine Marie Guldager
Kilimanjaro rager op som Afrikas højeste bjerg. I Danmark rager “Kilimanjaro” nu også op som elleve noveller om mennesker der skjuler sig. For sig selv, for kæresten og familien, og altid forgæves. Handlingsforløbene krydser hinanden, som de også gjorde det i Katrine Marie Guldagers foregående novellesamling, “København”. Novellerne er selvstændige historier, men personernes historier er […]
Sandhedens fjer. Lette historier af Peter Mouritzen
Disse 11 noveller oser af fortælleoverskud og en spurtende fantasi. Historierne er vilde og blodige, og det er godt. Der er imidlertid tilført en knivspids talesprog for meget til, at man lader sig forføre helt. En skarpere pen og en opstramning på det forklarende ville have klædt det uhyrlige i historierne. Det lettere snakkende fjerner […]
Mørkets egne af Charlotte Weitze
Hver eneste novelle i “Mørkets egne” udforsker den menneskelige tragik og ensomhed i en eller anden forstand. Men selvom Weitzes noveller handler om tab og død og savn, er de ikke mørke og nedslående. For ikke én historie fortælles uden at farver og lys er med til at tegne en stemning, et menneske eller mening. […]