Venus i Pels af Leopold Von Sacher-Masoch

En forkølet klassiker der væver sig ind og ud mellem fantasi og virkelighed. Sacher-Masoch navngav masochismen, men imponerede bestemt ikke med sin skrivekunst.

Den skvattede Severin indynder sig hos sin noget utroværdige og flade nabo Wanda. Hun er i begyndelsen skeptisk over for hans besynderlige ønsker, men i eventyrverdenens hellige navn varer det ikke længe, før hun indvilliger i at lege med. Severin forguder sin nabo, grænsende til det smagløse, og han opnår en delvis seksuel lykkefølelse ved at tjene hende. Wanda får gradvist smag for at svinge pisken og driver sin slave længere og længere ud, hvor han til sidst ikke kan bunde længere. Alt sammen i Sacher-Masochs fantasi.
Der eksisterer ikke nogen verden uden for Severin og Wandas forhold, hvilket gør bogen monoton og bidrager til fornemmelsen af dårligt eventyr. For det er ikke noget eventyr. Det er en halvbiografisk drøm der, uden større succes, er forsøgt krydret med nogle få ankre i virkeligheden. “Venus i Pels” har ikke engang en ærlig sexscene, hvilket måske kunne have løftet de snørklede beskrivelser og Severins lovprisninger af sin todimensionelle nabo.

To point for den portion af kernemateriale i masochismen, bogen trods alt leverer.

Lån bogen på bibliotek.dk