Ude af Natsuo Kirino
518
2008
978-87-91812-30-9
Auto
“Ude” er meget anderledes fra de spændingsbøger, jeg ellers har læst. Den er skrevet af japanske Natsuo Kirino, og det er forfriskende – såvel som fremmedartet – at læse en roman, der tager afsæt i et samfund og en kultur så langt fra vores egen.
Vi følger de fire kvinder Yayoi, Masako, Kuniko og Yoshie. De arbejder på natholdet, på en madpakkefabrik i byen Musashi-Murayama. Det er hårdt, ensformigt arbejde, med en moral og disciplin som nok ville får samtlige danske lønmodtagere til at stejle.
De fire kvinders liv er på forskellige punkter gået i hårdknude/tomgang, og forfatteren formår meget præcist at skildre den håbløshed eller frustration der præger dem. Samtidig bliver man hurtigt fascineret af deres forskellighed og indbyrdes forhold.
Da Yayoi en sen nat i frustration dræber sin mand Kenji (bare fordi han spiller deres opsparing op, drikker, er hende utro og banker hende), mens deres to små drenge sover(?) i rummet ved siden af, sættes en række voldsomme begivenheder i gang, som mildest talt ændrer alle de fire kvinders liv for evigt. Mere skal jeg ikke afsløre her, men det der følger er ikke for sarte sjæle.
Bogen er spændende, gribende, uhyggelig og faktisk ret ubehagelig. Den er velkonstrueret, knugende og indimellem er det som om iskolde, emotionelle frosttåger emmer ud fra dens sider. Der er dog også pletvise punkter af varme og rørende ømhed, og heldigvis en del humor – den tørre variant vel at mærke…
Jeg kom faktisk til at holde af de fleste af kvinderne (pånær Kuniko!) og jeg er imponeret af Kirinos fortællekunst, selvom jeg indimellem måtte lægge bogen lidt væk, fordi det hele bare blev lidt for meget.
Hendes persontegninger er meget nuancerede og interessante, og hun mestrer kunsten hele tiden at antyde hvor fortællingen er på vej hen, og så alligevel overraske sin læser.
Da jeg nærmede mig slutningen (bare rolig – jeg afslører ikke nogen detaljer), var jeg lidt nervøs for, at Kirino ville vælge en af de lidt for nemme/oplagte muligheder, som bare ikke ville passe med resten af romanen. Det gjorde hun heldigvis ikke.
“Ude” er en meget helstøbt fortælling, selvom jeg personligt godt kunne have brugt bare liiidt mere “feel-good” stemning. men i “Ude” kunne det nok ikke være anderledes, end det blev. Og det er slet ikke så ringe endda!
