Ud over afgrunden med åbne øjne af J. M. Solstorm

‘Ud over afgrunden med åbne øjne’ af Jeffrey McCammon Solstorm er en samtidsdystopisk digtsamling om – for mig at læse – 3 bærende emner: klimakrisen, digitaliseringen af (robot)mennesket som individ og som del af noget større og den store, svære kærlighed (eller rettere, hvad der sker, når den ophører.)

Især bogens afsnit 2 og 3, hhv. ‘Eva Braun Yoko Ono’ og ‘Redegørelsens uendelige leg med sig selv’ er en tæppebombning af indtryk, som indimellem under min læsning var så kraftige, at jeg fik kvalme og måtte lægge bogen væk, skylle ansigtet i koldt vand, trække vejret dybt gennem et cigaretfilter eller sidde og stirre ind i en væg.

Det er en heftig oplevelse at læse »Ud over afgrunden med åbne øjne«. Energien i teksterne er en konstant vekselvirkning mellem komplet apati og kaotisk sprint med 400 kilometer i timen og en itureven t-shirt; man fornemmer hele tiden noget, som måske ikke er ‘håb’, som vi normalt forstår det, men nærmere en uundgåelig kraft, som ligesom bare *skal* nå at eksekveres, før det hele udslettes, under de trætte suk og tunge øjenlåg (eks.: ‘Biler og død’, ‘Der er noget på vej’, ‘Jeg skal dø’).

Det er helt utroligt klaustrofobisk at genkende sig selv i billedet af at sidde fast i en kviksandsmasse bestående af voksenlivsformaliteter, tvungen høflighed og stillingtagen til det 32 grader-i-august-varme pis og lort som regner ned omkring os, mens vi lukker øjnene og piller os i navlen indefra. Alt sker og vi sidder stille.

‘Når meteoren rammer’ er noget af det smukkeste, jeg til dato har læst. ‘Mest dig’ flår mig tilbage til en væg af følelser, jeg dagligt prøver at male over (og mislykkes). ‘Koral’ er en hel spillefilm på 12 linjer. Fuldstændigt fortryllende.

Bogen er let at læse og svær at fordøje. Det er mildest talt imponerende. Det er en kold lussing og et spyt i ansigtet, så man bagefter nærmest tvinges til at forære sig selv 1) et kram og 2) et stort, dyrt spejl, man kan og skal kigge sig selv dybt i øjnene i.

Det er længe siden, jeg har læst et så vedkommende, ophidsende 360°-værk. Alle, jeg kender, skal læse de her ord. Bogen får mine varmeste, varmeste anbefalinger!

Annemette Skree Leth

Lån bogen på Bibliotek.dk