0 kommentarer

Tyskerungen af Camilla Läckberg

af d. 20. april 2009
Info
 
Sideantal

497

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7055-540-1

Originaltitel

Tyskungen

 

I denne 5. bog om forfatteren Erica og politimanden Patrik, følger vi igen deres liv i Fjällbacka. Patrik har søgt og fået forældreorlov og det er meningen at Erica skal have skrevet en bog færdig. Erica vil arbejde hjemme, mens Patrik tager sig af deres lille datter Maja.

Erica fandt jo i sidste bog en medalje fra 2. verdenskrig sammen med hendes afdøde mors dagbøger. Erica opsøger derfor en historielærer som har speciel interesse for 2. verdenskrig for at se om han kan fortælle mere om medaljen. Kort efter at Erica har talt med ham bliver han myrdet, og Erica begynder langsomt at trævle en speget sag op, som har sin begyndelse for mange år siden og med Ericas mor på en central plads. Patrik har også svært ved at holde sig fra efterforskningen trods det at han er på orlov og deltager lidt, når han har mulighed for det uden at Erica bliver for vred.

Som sædvanligt har vi at gøre med et velgennemtænkt plot og et spændingsmoment, der bare opbygges gennem bogen. Handlingen springer mellem nutid og gamle uddrag af Ericas mors liv, det giver en fantastisk god vekselvirkning og er med til at tegne et godt og nuanceret billede af de personer vi har med at gøre i efterforskningen. Mit eneste kritikpunkt til bogen er at nogle af de personer som vi kender så godt gennem flere af bøgerne gennemgår en lidt for fantastisk forvandling, og det virker en smule utroværdigt synes jeg.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter