Tordenfløjten af Johanna Sinisalo

Med “Tordenfløjten” har den alsidige finske forfatter Johanna Sinisalo skrevet et stykke hverdags-fantasy, hvor et tidstypisk kvindeliv får et lille skud magi.

I en prequel møder vi Yonah, en handelsmand og profet fra gammeltestamentlig tid. Han rejser til den assyriske storby Nineve (i dag Mosul) for at finde spændende varer til sine velhavende kunder og samtidig advare indbyggerne om, at Jahve, mandens almægtige gud, er til sinds at ødelægge byen.

Men, men, men – Yonah bliver tørret, så vandet driver og ender ad vanvare på en båd, hvis besætning er betalt for at myrde ham. Heldigvis har han undervejs reddet sig en sær stenfløjte, der viser sig at kunne fremkalde torden, lynild og kraftig regn. Yonah blæser i fløjten, skibet går under – og bagefter fortælles det, at Yonah overlevede i maven på en kæmpehval. Lyder historien bekendt?

Sinisalos gendigtning af den kendte bibelske fortælling er kostelig; farverig og humørfyldt – bogens absolutte højdepunkt.

Videre til nutidens Finland, hvor meteorologen Leena Lind grundet rationaliseringer fyres fra sit job i Vintius, en privat vejraktør, med fire måneders løn. Hun bilder sin søde, kedelige mand ind, at hun skal på firmakonference i Kyoto og tager i stedet til Fuerteventura med sin sprøde elsker – og finder i strandkanten en lille stenfløjte.

Hjemme igen bliver Leena skilt, elskeren viser sig at være et troløst røvhul (endnu mere end Leena selv!), pengene er små – og den seksårige datter Leia opdager ved et tilfælde stenfløjtens hemmelighed.

Leena får et ulønnet praktikantjob på ydmygende vilkår i sin tidligere virksomhed, der er opkøbt af fæle kapitalister (sådan nogle kan Sinisalo tydeligvis ikke lide) og nu hedder Vintius Phoenix. Hun skal indtaste gamle vejrdata i Excel-ark og finde belæg for, at folkelige mundheld om vejret har belæg i virkeligheden. Rent dummearbejde.

De fæle kapitalister viser sig at være russere, og de har en skjult dagsorden om at manipulere vejret. At kunne stoppe eller igangsætte regn i stor skala. For den, der sidder på vandet, sidder på magten. Og pludselig er Leena og hende magiske tordenfløjte involveret i et farligt spil; en art psykobiologisk krigsførelse.

Handlingen krydres med blogindlæg skrevet af Leena under profilen Vejrpigen. Her funderer hun over videnskabelige og metafysiske emner, oftest med vejret i fokus. Disse indlæg er lettere kedsommelige og føles som fyldstof.

Hele historien fra det moderne Finland bliver ærlig talt lidt fjollet. Den magiske tordenfløjte udnyttes udelukkende som en lidt plat gimmick – ærgerligt nok, for det starter ellers så fint og eventyrligt med Det Gamle Testamentes Jonas og den dubiøse hvalfisk.

Lån bogen på biblioteket