Tin og tunnelerne af Sonya Hartnett

‘Tin og tunnelerne’ er en eventyrlig fortælling om en barsk opvækst i Australiens udørk fortalt med en sjælden humor og selvsikkerhed, som går én lige i hjertet.

Hovedpersonen er den 7-årige Harper Flute, som fortæller historien om sin families kamp for anstændighed i den australske bush. Det gør hun i en kæk og øretæveindbydende stil, som er hele bogen værd. Vi er i 1930’erne, hvor krig og børskrak skaber tsunamiagtige dønninger verden over og mange går sultne fra hus og hjem. Familien Flute får også fattigdommen at føle. Ulykkerne regner bogstavelig talt ned over dem. Faderens forsøg på at brødføde den voksende familie slår fejl og han slår sig på flasken. Moderen mister flere nyfødte børn. Lillebroren Tin overlever et jordskred, men beslutter sig for delvist at leve under jorden og grave tunneller. Storebror Devon bliver forsmået af den onde rigmand Mr. Cable, som bliver hele familiens plageånd.

Historien tager sig heldigvis god tid til at dvæle ved begivenhederne set fra barnets bedrevidende vinkel. Sproget er sanseligt og der veksles vellykket i mellem virkelighedstro begivenheder og groteske overdrivelser. Der er megalangt til den naive sødme i bøger som f.eks. ’Det lille hus på prærien’, hvor en storkrøllet far med hjertet-på-rette-sted altid træder til for at redde skærene. Her i bogen må alle andre træde til og ikke mindst må barnet Tin og Harper selv forsøge at redde familiens ære.

Et gennemgående tema handler om at finde sin identitet og følge sin egen drøm, også selvom det betyder, man skal skilles fra familien. Ved bogens afslutning har Harper fundet sin identitet som forfatter.

Sonya Hartnett fik The Guardian Childrens fiction Prize i 2002, og i 2008 blev bogen hædret med Astrid Lindgren prisen.

Lån bogen på biblioteket