Theresienstadt Elegi af Alex Eisenberg
101
1995
87-7724-341-2
“Mørket kommer så alt for tidligt.Det bliver ved at baske ud af bjergene.
Og slår med sine mange sorte vinger
ned på landskabet.
Sletter farver ud.
Theresienstadt er allerede mørk.
Menneskene går tunge og tavse i gaderne.
Fodtrinene næsten uhørlige”
(fra bogens bagside)
Alex Eisenberg er født og opvokset i Tyskland, men kom som blot 16-årig til Danmark, hvor han påbegyndte sin uddannelse.
Denne fik han ikke lov at færdiggøre idet 2. verdenskrig brød ud og han i 1943 blev deporteret til Theresienstadt, der var en af Hitlers koncentrationslejre.
Eisenberg var en af de mennesker, der overlevede helvede på jord, og nu, mange år efter krigens afslutning, har han skrevet sine erindringer om en af de mørkeste tider i nyere europæisk historie.
Eisenberg fortæller om sit ophold i koncentrationslejren Theresienstadt, hvor familier skilles ad, børn rives ud af deres mors arme, fangerne udsultes, lever i loppebefængte og overfyldte barakbygninger, arbejder under slavelignende forhold og udsættes for uhyrlige psykiske strabadser af fangevogterne.
Det var reelt set helvede på jord, og som bekendt gik mange millioner mennesker den sikre død i møde efter at være blevet deporteret til disse koncentrationslejre.
“Theresienstadt elegi” er en biografi, hvor forfatteren beretter om sine oplevelser i helvedes forgård, men det er også en fortælling om hvordan man som menneske påvirkes mange år frem af de fysiske og psykiske strabadser man udsættes for under ekstreme vilkår.
Bogen er en grum og gruopvækkende fortælling om det grimme i mennesket, men det er nødvendig læsning, for vi skal lære af historiens gang så historien ikke gentager sig selv.
Forfatteren har skrevet sin bog i et nøgternt, men alligevel overbevisende sprog. Indholdsmæssigt holder bogen hele vejen igennem, og jeg synes i det hele taget, at Eisenberg har bedrevet en god bog, som godt kan tåle at blive læst af så mange mennesker som muligt – derfor 4 stjerner herfra.
