The Groo festival af Sergio Aragonés og Mark Evanier

For de uindviede en kort intro: Groo er en pastiche på krigerhelten Conan. Han er mindst ligeså fremragende en sværdslinger dog med et ikkeeksisterende intellektet. Han færdes i en verden af talrige korrupte kongeriger, hvor Aragonés og Evanier afvikler dybt satiriske fortællinger.

Læsere af MAD-bladet vil kunne genkende tegnerens nærmest fabulerende billeder, der myldrer med figurer og detaljer (søg på verdens hurtigste tegner på youtube). Festivalen her giver lejlighed for nye læsere til at springe på – og for kendere en glædelig overraskelse, for her kommer historierne hvor vor åndeligt tilbagestående hovedperson første gang møder flere tilbagevendene figurer: heksene Arba og Dakarba og skurkene Pal og Drumm.

Der er hele fire af hinanden uafhængige historier: Groo møder Arba og Dakarba, Groo møder den fredselskende ambassadør Gru, Groo slås mod Drumm (og Pal) og til slut saboterer han uvidende alt for den renhjertede krigerhelt Arcadio. Mødet med heksene er ret vanvittigt og ender i et rent Groo-helvede; der er pludselig utallige eksemplarer af ham. Den fredselskende ambassadør – ved navn Gru, forveksles, på grund af navnesammenfaldet, gang på gang med Groo – og det leder naturligvis til det stik modsatte af fred. Aracadio-affæren har de der Groo gentagelser, hvor han er for uintelligent til at indse sin egen fejl og derfor gør det samme igen og igen. Det samme gælder fortællingen med Ambassadøren, og selvom de to historier er sjove, mangler der lidt adspredelse i handlingsforløbet. Det er ikke ligeså kreativt fortalt som Aragonés’ vrimlende tegninger.

Lån tegneserien på biblioteket