445
2005
87-11-29145-1
Song of Susannah - oversat af Mogens Wenzel Andreasen
1. udgave
Efter at have brugt en 14 dage på ’Ulvene’, overraskede det mig, at jeg fik læst ’Susannah’ på 2 dage. Det er 3. gang jeg rejser sammen med Roland, Eddie, Susannah, Jake og Ben mod det Mørke Tårn, Stephen Kings egen ’Ringenes Herre’, et gigant værk på efterhånden 8 bøger. Rolands verden er ved at gå under, de stråler der holder verden oppe bliver brudt én for én, og revolvermanden og hans følgesvende har kun til mål at nå det Mørke Tårn og rette op på tingene. ’Susannah’ er 6. bog og det siger sig selv, at man ikke skal starte her!
I slutningen af ’Ulvene’ stak Susannah af til New York vha. den magiske, farlige kugle, Sorte Tretten. Eller var det nu Susannah, for staklen har to andre personligheder, der pludselig kan tage over: den onde Detta Walker og Mia, som er gravid med et eller andet vi ikke helt ved hvad er…
Hendes mand, Eddie, er ivrig for at komme afsted for at redde hende, og de får hjælp af Mannierne i Callaen, så de kan komme gennem den magiske dør, og ind i vores verden. Det bliver dog Jake og Fader Callahan der bliver sendt til New York 1999, mens Eddie og Roland ryger til Maine i 1977. Samtidig ender Susannah/Mia ved de onde, hvor barnet skal fødes.
Tiden rykker sig og forandres i Rolands verdener, og det må også være sket i min, for jeg har aldrig brudt mig om ’Susannah’, har altid synes det var den svageste af alle bøgerne, men denne gang kunne jeg ikke slippe den igen. Ikke alene er den spændende, men det er også i denne bog, at Roland og Eddie møder deres skaber, Stephen King, en halvalkoholisk forfatterspire i Maine. Det møde er simpelthen genialt. Ligeledes kodaen: Fra en forfatters dagbog, hvor vi læser med i Kings dagbog fra kort efter Rolands besøg og til Kings død i 1999…ja du læste rigtigt! Det er virkelig underholdende læsning, men det bliver det ikke i næste bog, hvor de mødes igen…
Handlingen kan godt virke lidt syret indimellem, og jeg tror det er det, jeg husker bedst fra de andre gange, jeg har læst bogen. Den måde Susannah kan splittes op i forskellige personligheder, ja de kan ligefrem mødes og snakke, eller hendes ud-af-kroppen oplevelser…de er lige i overkanten af hvad jeg kan magte i en fantasyroman. Modsat synes jeg det er morsomt, at King genfortæller Roland og Eddie handlingen fra ’Revolvermanden’ (Det Mørke Tårn bind 1), som han må ud og finde i sin garage, da det er et gammelt manuskript fra i starten af halvfjerdserne, og endnu ikke udgivet som bog. Hvem er det egentlig der har skabt bøgerne og hvor kommer inspirationen fra?
King fandt i hvert fald stor inspiration i årene 2003-2004, hvor de tre sidste bøger i serien blev udgivet, mens de andre 4 udkom i årene 1982-1997, med en lille afstikker i 2012, hvor ’Vinden gennem nøglehullet’ udkom, og blev til nr. 4½ i rækken.
Det Mørke Tårn serien er et enestående fantasy værk, og engang imellem må jeg bare besøge Revolvermandens verden igen. Nu er det videre til sidste bog, ’Det mørke tårn’.