0 kommentarer

Stativ Stakit Kasket af Jesper Wamsler

af d. 21. februar 2015
Info
 
Sideantal

126

Udgivet

2001

ISBN

87-621-0274-5

Originaltitel

Stativ stakit kasket

Udgave

1.udgave

 

Faktum: Jeg er rigtig glad for at læse noveller, og i Danmark har vi heldigvis en del fremragende forfattere, der mestrer denne genre perfekt (tænk bare på Jan Sonnergaard, der i mine øjne er den absolutte danmarksmester udi at skrive noveller).

Derfor var det også med relativt høje forventninger, at jeg begyndte på “Stativ Stakit Kasket” af Jesper Wamsler, der trods sit beskedne sideantal består af 29 noveller af variabel længde.

Novellerne, der alle foregår i nutidens Danmark, handler allesammen om relationer mellem mennesker, både relationer blandt mennesker, der kender hinanden godt, men der er også noveller, hvor der fokuseres på det reaktionsmønster mennesket lægger for dagen i forhold til fremmede mennesker.

Hvordan reagerer man f.eks. hvis man som bilist ser en fremmed der blaffer ved et øde skovområde – vil man samle staklen op eller køre videre?

Andre noveller kredser om hvor meget i livet der er forudbestemt til at ske og hvor meget, der måske består af tilfældigheder.

Tilfældigheder, der kan ende med at have store konsekvenser.

Jeg må uheldigvis indrømme, at langt de fleste af novellerne ikke rigtig fængede mig.

Flere af novellerne virker underligt konstruerede, som om forfatteren ikke har tænkt over, at der helst skal være kød på handlingen, sammenhæng i fortællingen og et persongalleri, der bare er nogenlunde troværdigt.

Indrømmet, det er ikke udelukkende elendighed, for et par af fortællingerne er faktisk spændende.

Ikke desto mindre må jeg indrømme, at langt de fleste er novellerne ikke lige min kop the, de var desværre kedelige og forglemmelige, og derfor lander jeg kun på to stjerner for “Stativ Stakit Kasket”.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter