Stakkels mennesker af Fjodor Dostojevskij

For et par år siden skrev Jan Sonnergaard her på bogrummet.dk en artikel om 5 bøger han ikke har glemt, en af disse bøger er en roman af den russiske forfatter Fjordor Dostojevskij. I denne artikel nævner Sonnergaard, at han egentlig synes Dostojevskij skrev rærligt, men ” at man alligevel bliver så utroligt indfanget i hans univers og har så svært ved at forlade det igen”.

Den holdning kan jeg kun tilslutte mig efter at have læse Dostojevskijs debutroman ”Stakkels mennesker”, der blev genudgivet i 2019.

”Stakkels mennesker” er kort fortalt en roman om fattigdom og følelser, der foregår i 1800-tallets Sankt Petersborg.

Der er tale om en brevroman, hvor to personer skriver breve til hinanden, og en fortælling dannes ud fra disse breve.

Den mere end almindeligt fattige embedsmand Makar har forelsket sig i Varvara, der er syerske. De bor over for hinanden, og Makar har ved gentagne lejligheder også været på besøg hos Varvara. Alligevel foretrækker Makar, at kontakten mellem de to skal foregå via breve, der er kaotiske og rørende på samme tid – men læseren indfanges alligevel i dette univers uagtet hvor kaotiske disse breve ellers måtte virke på læseren.

Via disse breve lærer man de to personer at kende, deres tanker og drømme, men man bliver også præsenteret for hvordan Rusland så ud i 1800-tallet, og der er derfor lige så meget tale om et tidsbillede af datidens Rusland som der er tale om en kærlighedshistorie mellem to mennesker.

Selvom Dostojevskij skrev rærligt var han til gengæld mesterlig til at brygge en god historie sammen. Man bliver ganske enkelt indfanget i forfatterens univers, interessen fastholdes om end sproget flere steder er til den kluntede side.

”Stakkels mennesker” er en meget fin bog, det er en overbevisende historie man sidder og læser og bortset fra at sproget er kluntet og brevene kan virke kaotiske, er det faktisk vanskeligt at skulle grave den helt store kritik frem af denne bog.

Læs bogen, den er tiden værd.

Lån bogen på Bibliotek.dk