Sommerlys af Christel Wiinblad

Christel Wiinblad er en af de forfattere, jeg aldrig havde stiftet bekendtskab med før jeg fik fingrene i hendes lille, fortættede digtsamling ved navn ”Sommerlys”, der blev udgivet på Forlaget Kronstork tilbage i 2013.

Bogen gør ikke noget stort væsen af sig. En bog af lille fysisk format, en enkel orange forside og cirka 50 digte af variabel længde.

Andre anmeldere har beskrevet digtene som ”Oplevelser og indtryk i det umiddelbare møde med naturen og verden” og som betragtninger af mennesker, som forfatteren holder af. Det er for så vidt også en korrekt beskrivelse af teksterne i denne bog og forfatteren skal have ros for at have sin helt egen stil, der ikke rigtig minder om andres stil. Der er noget smukt i de billeder, som forfatteren fremmaner på læserens indre nethinde.

Desværre er der også mange af digtene, der fremstår usammenhængende, hvilket trækker digtsamlingen væsentligt ned.

Forfatterens skrivestil minder om Inger Christensens måde at skrive på. Og den er jeg ikke altid fan af, for den virker nogle gange flagrende og diffus på denne anmelder. Måske er det derfor, at jeg synes denne digtsamling er gennemsnitlig. Ikke dårlig, ikke god, men gennemsnitlig.

De fleste af digtene fremstår forglemmelige for denne anmelder og i skrivende stund føler jeg mig overbevist om, at jeg ikke kan huske digtene i ”Sommerlys” når der er gået et år. Det er ikke det samme som, at Christel Wiinblad ikke kan skrive, for jeg har faktisk et klart indtryk af, at hun har talent – det er bare et udtryk for, at bogen ikke faldt helt i min smag.

”Sommerlys” får en middelmådig anmeldelse herfra, – på trods af det kan jeg ikke udelukke, at jeg gerne vil læse forfatterens andre bøger. Det bliver bare ikke i nær fremtid jeg kaster mig over dem.

Lån bogen på bibliotek.dk