Solospring af Louise Roholte

Alberte er træt helt ind i knoglerne. Hun sover dårligt og orker næsten ingenting. Ved bogens start sidder hun apatisk i sin bil på skolens P-plads, hun er lærer og klokken har ringet ind.

‘Alberte burde stige ud af bilen, men det var, som om en kugledyne af apati pressede hende ned i sædet, og det virkede ganske uoverskueligt at åbne døren’

Hun går til lægen, og fortæller at hun i de sidste 2 år ikke har sovet mere end 3-4 timer om natten, og at hun ikke føler noget som helst længere. Lægen anbefaler, at hun bliver sygemeldt og overvejer, hvorfor hun ikke er glad – hvad er der galt i hendes liv?

Alberte er i starten af 40’erne, hun er gift og mor til to drenge, som snart skal på efterskole. Alberte indser, at ægteskabet med Kåre gør hende ulykkelig, og hun meddeler ham, at hun vil skilles. Det kommer ikke som et stort chok for Kåre – faktisk har han selv tænkt tanken.

Snart efter har hun købt et lille hus på en ø, hvor hun som barn havde lykkelige somre – på ferie i sommerhuset hos Farmor og Farfar. Hendes barndom har været præget af forældrenes skilsmisse, hendes far giftede sig med Bodil og de fik en datter sammen – Iben, som er irriterende og forkælet og har et meget tættere forhold til deres far end Alberte har. Iben har haft deres far på fuld tid – Alberte har altid følt sig tilsidesat. Også forholdet til moren er noget anstrengt og begrænset til pligtbesøg.

Det er en sød, romantisk og let læst bog, en rigtig ferielæsningsbog, som tager nogle alvorlige emner op – men temmelig urealistisk, hvilket trækker ned i min vurdering. Alberte er blevet sygemeldt med stress, er lige blevet skilt, hendes drenge er flyttet på efterskole – i denne fase fyldt med forandringer og en sygemelding formår hun forbavsende hurtigt at skabe sig et nyt liv, købe et hus (med tilhørende hund), begynde at dreje kopper i ler, blive forelsket – ja, hun virker i det hele taget fyldt med overskud. Det tænker jeg er et meget urealistisk scenarie, bygget på de personer jeg kender, der er blevet sygemeldt med stress.

Læs den som en hyggelig feel-good roman – om barndomstraumer, at være kørt fast i sit parforhold og at komme videre i livet, og om glæden ved det simple ø-liv og ikke mindst en ny forelskelse.

Anmelderbog

lån bogen på biblioteket