Sølvblik af John le Carré

Vi mistede desværre John le Carré i 2020, men i en skuffe lå manuskriptet til Sølvblik, som sønnen Nick Cornwell på bedste vis har udgivet og færdigredigeret. Hvor stor en andel han har i bogen står lidt uklart, men i hans fine efterord i bogen skriver han at Sølvblik var skrevet, men ikke færdigskrevet. Carré påbegyndte bogen i 2013, lige efter En skrøbelig sandhed, omskrev den flere gange og lod den til sidst ligge. Så her i 2021, hvor det er 60 år siden debuten Telefon fra afdøde udkom, og Carré ville være fyldt 90 år, så bliver vi forkælet med endnu en fin roman.

Børsmægleren Julian trækker stikket fra Londons travlhed og flytter til en lille kystby, hvor han har købt en boghandel, der er meget lidt besøgt, og Julian har egentlig heller ikke den helt store viden om bøger. En dag bliver han opsøgt af Edward, der dukker op på de mest mystiske tidspunkter, gerne lige inden lukketid, pådutter ham at læse nogle kedelige værker, men vigtigst af alt, opfordrer han ham til et samarbejde, hvor de kan åbne en unik og elitær bogafdeling i den belejligt tomme kælder under forretningen. Julian går med på ideen….

Den garvede Carrélæser tænker straks Biedermann og brandstifterne, i hvert fald er der ugler i mosen. Edward er en af de her typiske Carréfigurer, excentrisk, mystisk, overbevisende og i stand til at sælge sand i Sahara, modsat Julian der fremstår temmelig anonymt og naiv. Er det troværdigt, at han falder for Edwards ideer og udfører hans ønsker uden de store spørgsmål? Ikke i første øjekast, men efter at have lukket sidste side forstår man bedre det spil, der er foregået.

Det er ikke nogen stor historie, temaet kender vi fra andre værker som f.eks. En perfekt spion, men alligevel gribes man bare af den her klassiske Carréstemning. Han havde en helt unik måde at skrive på, især i samtaler, hvor meget foregår i direkte tale, men ligeså meget fremstår i beskrivelser af samtaler, hvor man skal holde tungen lige i munden, for at få det hele med.

Samtidig er vi tilbage i Tjenesten, som Carré jo også var en del af langt tilbage i tiden. Faktisk starter bogen med at antyde, at der er en lækage i geledderne, inden vi bliver introduceret for Edward og co. Spionchefen Proctor modtager et brev, og parallelt med historien følger vi hans arbejde med at optrevle begivenhederne, ganske som Smiley i de gode gamle koldkrigstider i Dame konge es spion. Tilmed er Proctors kone utro, ganske som legendariske Ann Smiley…På den måde føler man igen at Carré trækker en gammel hest af stalden, men i stedet for at kede sig, føler man sig bare i godt selskab, som at komme hjem igen.

Hvor vil jeg komme til at savne Carré, men som altid vil jeg glæde mig til at genlæse Sølvblik, jeg finder ofte gemt guld i genlæsningen af hans bøger.

En rigtig fin og værdig slutning på en lang forfatterkarriere!

Lån bogen på Bibliotek.dk