Skygger fra Sprogø af Vibeke Marx

I anledning af, at det i år er 100 år siden, kvindehjemmet på Sprogø åbnede, har forlaget genudgivet Vibeke Marx’ bog fra 2007, der som en af de første skønlitterære bøger beskriver en af kvindeskæbnerne. Senere kom Jussi Adler-Olsens ‘Journal 64’, som også foregår på Sprogø.
På Venø var et tilsvarende hjem til ‘moralsk åndsvage’ drenge – heller ikke denne ø har der været så stor opmærksomhed omkring før for nylig, hvor Poul Nyrup i en rørende TV-udsendelse fortalte om sin far, der havde været anbragt på øen.

Det er godt, at der sættes fokus på en ikke så fjern tid, hvor man straffede børn og unge der var anderledes – isolerede dem fra familien, lod dem arbejde hårdt og tvang dem til sterilisation. ‘Skygger fra Sprogø’ er med fortællingen om Magda, fortalt i et let tilgængeligt sprog, med til at fortælle en historie, der ikke skal gå i glemmebogen.

De kvinder, der havnede på Sprogø var ”moralsk defekte” – løsagtige og uregerlige. Nogle var blevet gravide uden at være gift. Mange af kvinderne måtte lade sig sterilisere for at komme væk fra Sprogø – for at hindre de defekte gener i at blive spredt. Det var en stor skam at have været på Sprogø – man fik en mærkat på sig, som sagde ‘løsagtig og ubegavet’ – i Magdas tilfælde helt uberettiget.

Magda, bogens hovedperson, anbringes på anstalten som ganske ung. Ikke fordi hun er løsagtig eller småt begavet, men fordi Magdas mor er enlig med mange børn, som spredes for alle vinde og anbringes – Magda altså på Sprogø. Ingeniøren, en gift mand, der kommer til Sprogø, er venlig imod hende – hun bliver forelsket og gravid. Barnet tages fra hende, og hun længes altid efter Drengen. Senere kommer hun i huset hos ingeniøren og hans svagelige hustru – hun bliver groft udnyttet, arbejder uden løn (og skal tilmed være glad for, at de vil have hende), passer hus, madlavning, barnet Gunnar og den svagelige frue – og ingeniøren besøger hende om natten i kammeret. Men det er Magda, der står helt alene med skammen, da hun igen bliver gravid.
Jeg blev fanget af bogens første del om Magda og de urimelige vilkår, som hun var fanget i.

Bogens anden del handler om Ursula, Gunnars datter. Selv om vi er i en helt anden tid, har Ursula det på mange måder værre end Magda. Hendes mor døde, da hun var 3 år, og både faren og hendes to ældre brødre har behandlet hende hårdt og hånligt, udnyttet hende på alle måder – som også Magda blev udnyttet. For Ursula er det imidlertid sket gennem hele barndommen – hun vokser op i et koldt og hårdt familieliv, og det præger hende gennem hele livet, hun er urolig, rastløs, søgende – og nem at udnytte. Da hun får en veninde og senere en ‘kæreste’ er hun klæbende og omklamrende, det er svært for andre at rumme hende. Hun oplever, at ‘Sprogø’ er et skældsord i hendes hjem, først da hun er midt i 30’erne finder hun ud af hvorfor. Hendes historie er med for at fortælle, at ‘Skyggerne fra Sprogø’ er tilstede i generationer.

Anstalten på Sprogø blev nedlagt i 1961 – det er utroligt, at det trods alt kun er 62 år siden. Holdninger, værdier og ikke mindst menneskesynet har ændret sig markant siden da, og heldigvis for det.
Læs bogen for den gode fortælling – og for at blive opmærksom på et stykke historie.