0 kommentarer

Skyd appelsinen af Mikael Niemi

af d. 15. december 2011
Info
 
Sideantal

208

Udgivet

2011

ISBN

978-87-11-40310-5

Originaltitel

Skjut apelsinen

 

Vores fortæller går i gymnasiet. Han er en ganske almindelig ung mand, der plejer at leve et stille og roligt liv, ligesom alle de andre. Men en dag får han nok af at være anonym. Han vil være noget særligt, skille sig ud fra mængden. Dette behov genfinder en anden elev, Pålle, i hovedpersonen, og da de er fælles om dette behov begynder de at tale sammen. Pålle har længe været frustreret over sit fædrene ophav og sin situation i det hele taget og er lettet over endelig at have en allieret. Men de to unge mænd har ikke fælles front alligevel. For vores fortæller opdager noget fantastisk. Han kan skrive! Og gradvist bliver det en vej ud af hans anonymitet og frem til en erkendelse af, hvad han vil med sit liv.

“Pennen er min pistol / Jeg skyder dig i øjnene / sprøjter ord ind i din hjerne / tagger dig med min sprayflaske / vågn op, for fanden / du skal vågne, for fanden / vågn op for fanden / du skal holde op med at dø”

Mikael Niemi skriver i et let sprog. Sproget er den 16-åriges. Der bruges stor symbolik og meningen er klar – find det liv der er værd at leve, lad være med blot at være en gråtone. Hovedpersonen får på glimrende vis beskrevet morens endeløse forsøg på at finde et ståsted, en identitet, en gruppe at tilhøre. Også hans eget tilhørsforhold må efterprøves, inden han finder sig selv – uden for de kasser, som hans omverden forsøger at proppe ham ned i. Bogen er hurtigt læst, men bliver ved én længe, for spørgsmålet er stort – lever du dit liv så det er værd at leve?

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter