Skak under vulkanen af Håkan Nesser

Håkan Nesser skriver to slags bøger: Gode og virkelig gode. ”Skak under vulkanen” er en af de gode, men nok lidt for sludrevorn og lidt for indviklet til læsere, der ikke allerede er fans af den svenske elegantiers særegne stil. Start i så fald med en af Nessers andre romaner.

En efter en forsvinder tre svenske forfattere sporløst. De tre er meget forskellige, men har dog visse fællestræk: De er enspændere, de er selvbevidste, de har nogle lig i lasten, som, de troede, kun de selv kendte til. Men mindst to af dem opsøges af mystisk fremmed forud for deres forsvinden.

Sagen havner på en mere end almindeligt tungsindig Gunnar Barbarottis bord; vicekriminalkommissær i Kymlinge og græsenkemand, mens hans samlever og kollega Eva Backman prøver at rede nogle familiemæssige tråde ud i Australien.

Mens Barbarotti kæmper med den kringlede sag – og tager sig sine småfilosofiske samtaler med Gud, der dog ikke er videre hjælpsom – præsenteres vi for nogle tekster, som de tre forfattere har skrevet. Om disse tekster er hjælpsomme eller ej, står hen i det uvisse, for netop denne sag er mere end almindeligt speget.

For at det ikke skal være løgn, rammer coronaen Sverige og resten af verden. Nesser hygger sig med at kommentere den svenske indsats på området, og han finder desuden plads til at gå en smule i dybden med forfatterhåndværket, teknisk såvel som menneskeligt. Litteraturinteresserede læsere vil uden tvivl finde krummer af brugbar viden og små finter.

Sagen står i stampe uden mærkbare fremskridt, lige indtil den ikke gør det længere, og her er vi helt fremme ved slutningen. Nesser fordriver tiden undervejs med sin venligt-begavede chitchat, der er vældigt underholdende, hvis man som læser er parat til bare at flyde med – men som sikkert kan være frustrerende for mere målrettede og resultatorienterede krimikonsumenter.

Bogens titel er en metafor, der handler om at prioritere mellem væsentligt og mindre væsentligt. Hvem kan gå op i et parti skak, mens en vulkan er i udbrud lige i nærheden? Det svarer til ”at klage over rengøringen af kahytterne på et synkende skib.”

I situationen kan det være svært at bedømme vigtigheden af konkrete gøremål. Efter at have læst ”Skak under vulkanen” er jeg igen-igen nået frem til, at krimigåder ikke er den type læsestof, der tilfredsstiller intellektet mest. På den anden side føles det alligevel aldrig helt som spildtid, når det er Håkan Nesser, der serverer gåderne, som var de comfort food for de lækkersultne masser.

Lån bogen på biblioteket