Sidste nat i Twisted River af John Irving
618
2010
978-87-11-42454-4
Last Night in Twisted River
For mange år siden læste jeg forfatterens til dato mest berømte værk “Verden ifølge Garp” og var himmelhenrykt. Senere læste jeg upåvirket “Vandmetoden” fra 1972. I 1996 måtte jeg opgive “Barn af et cirkus” på side 78… Så hvorfor forsøge med endnu en John Irving roman? Det bunder i et inderligt ønske om en læseoplevelse, der kan matche “Verden ifølge Garp”. Efter 618 sider må jeg sande, at John Irving ganske enkelt ikke leverer det jeg ønsker af ham.
I 1954 bor kokken Dominic sammen med sin tolvårige søn Danny i tømrerlejren ved Twisted River. Danny kommer ved et uheld til at slå farens elskerinde ihjel og de flygter fra den døde elskerindes kæreste, psykoundersherif Carl. En livslang flugt følger, hvor Danny og Dominic flere gange må forlade det liv de har bygget op og flytte til en ny by. Da de flygter fra Twisted River forlader de også skovhuggeren Ketchum, Dominics ven og Dannys mentor. Men Ketchum er ikke sådan at efterlade og vedbliver at være en grundpille i deres liv.
Der er alt, alt for mange substantiver i “Sidste nat i Twisted River”. Irvings ord falder aldrig forkert, og måske er det derfor der tilsyneladende ikke er nogen, som har nænnet at sortere en del af dem fra. Utallige er de afsnit, hvor vi får beskrevet hvilke ingredienser Dominic bruger i sine retter. Jeg-er-lige-glad. Problematisk må det også siges at være, at jeg efter 600 sider ikke føler mig nærmere på hovedpersonen Danny. Faktisk føler man sig tættere på den dreng han er i starten af bogen. Selv i en mindeværdig scene, hvor Danny er ude og løbe og må forsvare sig voldsomt mod to angribende hunde, har jeg ingen fornemmelse af hvem han er.
Flere gange lokkes læseren med små godbidder af en spændende historie, hvorefter vi nægtes tilfredsstillelse og først må få resten af historien, når vi har ædt nogle flere ord. Irriterende.
Det gode ved “Twisted River” er et fællesskab af mænd, som man ellers ikke præsenteres for i litteraturen. I det hele taget skrider det lidt for kønnene. Hverken mænd eller kvinder er særlig kønsstereotype. Dannys kone laver et barn med ham for at holde ham ude af Vietnam-krigen, hvorefter hun skrider for at “redde” en ny fyr. Ikke lige det kvindebillede man er vant til.
“Sidste nat i Twisted River” får 3 stjerner fordi sproget trods alt flyder, for portrættet af forholdet mellem mænd og for Ketchum, der er bogens absolut stærkeste kort, med sin barske livsstil og de højlydt ytrede politiske holdninger.
