Shuggie Bain af Douglas Stuart

Shuggie Bain er en hård bog at komme igennem. Det er en overordentlig barsk fortælling om lille Shuggie Bain, der uden at vide det “leger” hvem rørte den sidst sammen med sine søskende. Og i og med at det er ham, der sidst var den, er det ham, der ender alene og forladt med deres fordrukne mor i et fattigt minearbejderkvarter.
Og Agnes er ingen fryd at være i nærheden af.

“Agnes sad og sov i sin stol. Hun lignede et smeltet stearinlys; benene hang livløse, og hovedet dinglede til den ene side. Shuggie gik rundt om hende og rystede de gemte Tennet’s dåser for at se, hvor meget hun havde drukket. Han hold vodkaflasken op mod lyset; der var kun en bundsjat tilbage.
I stilheden lyttede han til hendes bedøvede hosten; så gylpede hun, og tyk galde begyndte at sive fra hendes læber. Shuggie fiskede toiletpapirstykket ud af hendes trøjeærme, forsigtigt nok til ikke at vække hende. Han stak en rutineret finger ind i munden på hende og fjernede brokievæsken og galden. Så tørrede han hende om munden og lagde hendes hoves forsigtigt ned på venstre skulder igen….
“Jeg elsker dig, mor. Jeg er ked af, at jeg ikke kunne hjælpe dig i går aftes.””

Agnes prøver desperat at tage alle med sig i faldet, og for at redde sig selv, er det nødvendigt at forlade den synkende skude. Shuggies søster var den første, derefter broderen Leek, der søger at forklare Shuggie, at Agnes ikke kommer til at få det bedre. Hendes selvmedlidenhed er uudholdelig og i desperation  tager hun ofte telefonen og ringer op til alle de mænd, der har svigtet hende, ganske som Shuggies skarn af en uduelig stodder til far, Store Shug.

Shuggie Bain er omgivet af ene af triste skæbner, der på ingen måde spiller hinanden bedre. Det er som om den eneste måde at få det momentalt bedre på, er at nedgøre nogle andre. Der er ingen, der vil/kan hjælpe Shuggie og gang på gang tror jeg som læser, at nu har han endelig mødt et anstændigt menneske, kun for at blive skuffet og overordentlig trist. Blandt disse skæbner er der ingen medmenneskelighed og ingen evne til at bryde den sociale arv. Og for at sætte triumf på elendigheden er Shuggie bare et barn. Et barn, der tror, at hvis bare han gør sig umage, bliver normal, gemmer sin hang til at lege med pigelegesager og sin tiltrækning af drenge, så kan han redde sin mor.

Lån bogen på biblioteket