Så længe citrontræerne gror af Zoulfa Katouh

Da der bryder borgerkrig ud i Syrien, lever Salama et almindeligt liv med sin familie. Hun er ung, i gang med en uddannelse, og drømmer om en fremtid med egen familie. Med et er alt dog vendt på hovedet. Salama læser ikke længere til farmaceut, hun er pludselig opgraderet til en slags læge og kirurg på det lille hospital i Homs. Når krigens ofre kommer ind, må hun tage sig af dem efter bedste evne, for hendes viden er trods alt større end de fleste andre tilbagelevendes. Hver aften slæber hun sig hjem fra hospitalet med en klump i maven, i håbet om at hendes sidste levende familiemedlem, hendes højgravide svigerinde Leyla, stadig er i sikkerhed.

Salama står dog i et kæmpe dilemma. Skal hun holde sit løfte til sin bror, og kæmpe for at få Layla ud af Syrien og i sikkerhed? Eller skal hun blive og kæmpe for det land hun elsker, selvom det er med livet som indsats?

Katouh har skrevet en inderlig, sørgelig og smuk fortælling om krig, sorg, ødelæggelse – og heldigvis også håb. Bogen er barsk. Jeg sad flere gange med en klump i halsen når lidelse og død blev beskrevet, især når det gik ud over uskyldige børn. Børn, der allerede har fået en al for tidlig forståelse af tab og død, og som nu også selv skulle herfra. På trods af al denne død og ødelæggelse, formår bogen stadig at indeholde håb. Håb om en anden og bedre fremtid, i eller udenfor Syrien. Håb om at finde kærligheden. Selvom livet synes umuligt, findes glæden i de små ting stadig – og det er heldigt for læseren, for det gør en barsk og trist bog meget nemmere at læse.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket