68
2012
978-87-02-12604-4
Hvordan kommer man sig over en skilsmisse og kan stilheden i sig selv være helende?
Ida Jessen har med “Ramt af ingenting” forsøgt at forklare, hvordan en skilsmisse kan efterlade en tomhed og jeg vil sige, at det er ganske vellykket. Det er første bog, som jeg læser af denne forfatterinde og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente. Bogen bliver kaldt en glemmebog og den beskriver små hændelser og tanker, som Jessen tænker over. Her er et eksempel på en af de mange filosofiske tanker, der er med i denne samling:
“Jeg ved ikke, hvad jeg tænker i alle de mange timer i mit eget selskab. Måske tænker jeg slet ikke. Jeg går rundt i stilhed. Den er en fylde, der SKAL være der, ordløs både indeni og udenpå.”
Jessens ord er bestemt velvalgte og det er de også, når hun fortæller om forholdet til én, dog uden at læseren ved nok til at betragte ham som en anden hovedperson. Hun fortæller om dagligdagen, som hun tilbringer i sit hus og iagttager sine naboer, når de laver havearbejde. Alt imens hun tænker over livet – både som det var og som det er nu. Hun bor alene i dette hus, da hendes datter bor i Amerika. Det er hårdt for hende at være alene og alligevel virker det som om hun værdiger sin stilhed på en ganske forunderlig vis:
“Jeg tænker på ingenting, jeg er på en gang tom og fyldt af erindring, af stilhed, af vaner, jeg har hentet op af en glemsel. For hvert tråd i pedalerne nærmer jeg mig mit hjem igen og i mit hjem mit skrivebord. Foran står en stol og venter på mig. Der er en enkelhed, som ikke stemmer overens med, hvordan tingene også er.”
Det er befriende at læse en bog om skilsmisse, hvor kvinden ikke kun jamrer og vil finde en ny mand med det samme. Nærmere sagt er det en tænksom bog og vældigt godt skrevet. Det er en bog, som får læseren til at tænke over livet og hvor vigtigt det er at værdsætte det. Alt forandres en dag og dette er endda en trøst for Jessen.
Alt i alt en lille perle Jessen har skrevet her. Den henvender sig til enhver og er en form for kort roman. Sproget er filosofisk anlagt på sin vis og den er letlæst, men man bør stoppe op et par gange og tænke over de spørgsmål, der bliver stillet og forsøgt besvaret.