Paa gjengrodde stier af Knut Hamsun

‘Paa gjengrodde stier’ er Hamsuns sidste bog, udgivet i 1949, da han var 90 år gammel. På sin vis lidt tåbeligt at starte mit bekendtskab med Hamsun ved at læse hans sidste bog først, men sådan vil­le skæbnen det nu engang. Jeg kender intet til Hamsun, men havde dog hørt et og andet om, at han sympatiserede med nazisterne under Norges besættelse.

Bogen er Hamsuns erindringer om tiden 1945-48, hvor han skulle gennemgå tre år under en slags arrestation, før man kunne blive enige om, hvilken straf han skulle have for sine nazi forbindelser. Han bliver arresteret på sin gård, Nørholm ved Grimstad. Bliver ført til et sygehus, hvor han har en hel etage for sig selv. Han har knap kontakt til nogen og må ikke begive sig udenfor, men gør det dog alligevel. Senere bliver han overført til et alderdomshjem og må også finde sig i at blive under­søgt på et sindssygehospital i tre måneder, for derefter igen at vende tilbage til alderdomshjemmet. Til sidst kommer han hjem til Nørholm, og bogen slutter med at han får sin dom, som vi dog ikke hører om.

Bogen er på norsk, hvorfor den ikke er oversat vides ikke, men det gør den en smule utilgængelig nogen gange, der er simpelthen ord jeg ikke aner hvad betyder. Dette gør den dog ikke på nogen måder til en dårlig bog, tværtimod, så var den vældig interessant. Hamsun fortæller underholdende og ofte med et glimt i øjet, hvilket ofte fjerner følelsen af, at det er et klageskrift imod den norske stat, men ind imellem kan jeg nu godt få ondt at manden og den måde han bliver behandlet på. Hamsun var 86 da han blev arresteret, næsten døv og efterhånden halvblind og har afasi efter en hjerneblødning. Alligevel formår han at berette om de små ting i hans dagligdag, hans kamp for at holde sit tøj uden huller, og hans redningsaktion for et lille grantræ, der er ved at lide kvælnings­døden. Indimellem kommer der små historier, som jeg tror er fiktion, og til sidst en fin historie fra hans ungdoms oplevelser i Amerika.

Jeg ved ikke om Hamsun er blevet tilgivet sit ‘landsforræderi’. Man fejrede i hvert fald 150 året for hans fødsel i 2009. Udover at bogen er interessant, så er den største gevinst nok, at jeg har fået lyst til at dykke ned i hans forfatterskab og vil forsøge mig med ‘Sult’ og ‘Pan’. Jeg får også lyst til at læse Thorkild Hansens ‘Processen mod Hamsun’, da jeg også får trang til at vide mere om Hamsuns såkaldte landsforræderi. Men om jeg kommer igennem det trebindsværk må tiden vise…

Lån bogen på biblioteket