0 kommentarer

Over for rødt af Torben Poulsen

Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

221

Udgivet

2012

ISBN

978-87-994396-0-7

 

En psykologisk thriller, der provokerer ens moralbegreber, og en bog, man ikke lige bliver “færdig med”.

Et er hvad man mener principielt – noget helt andet hvad man mener, når man er personligt involveret. Det må Gry erkende, da hun og hendes 6-årige datter Amalie forulykker, fordi en ung araber kører over for rødt og torpederer deres bil.

Datteren dør i ulykken og den unge mand får en efter Grys mening alt for mild straf.
Den bibelske sætning “Øje for øje og tand for tand” ligger som en dyster undergrundsmelodi bogen igennem, og allerede på side 20 finder vi denne ordvekslen mellem Gry og hendes eksmand / Amalies far : “Jeg vil gøre alt for dig Gry. Du skal bare sige til, ikke? Alt? Han rejser sig og ser på hende med et blik, som hun troede var slettet fra hendes hukommelse. “Ja, alt” svarer han. “Så slå det svin ihjel, der dræbte Amalie!”

Gry beslutter sig for at give dødsbilisten en straf, der står mål med ugerningen. Men hvilken staf er hård nok, og hvad vil en hårdere straf egentlig give Gry – for hun får ikke sin datter igen. Og hvad med gerningsmandens familie – vil deres lidelser give Gry lindring?

Parallelt kæmper Grys eksmand / Amalies far med sine følelser og også han finder en vej gennem sorgen.

Mere vil jeg ikke røbe her, for bogen er så ganske speciel at blot få antydninger vil ødelægge oplevelsen af at føle Grys sorg, at gennemleve hendes og hendes mands fortvivlelse og at se dem kæmpe sig gennem sorgen og hævnens landskab.

En flot bog, et uhyggeligt emne – og medrivende historie.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter