Mystiske fortællinger af Edgar Allan Poe

For noget tid siden læste jeg ’Poe – 4 makabre hyldester’ af bl.a. Steen Langstrup. Det var en fin lille hyldest, og jeg fik lyst til at dykke lidt ned i nogle af Poes historier. I ’Mystiske fortællinger’ findes nogle af de mest kendte Poe historier, selvom jeg nok manglede ’Ushers fald’. Bogen er fra 1970, måske ikke ændret meget fra 1954 versionen (?), nogle af titlerne kan i hvert fald variere lidt alt efter oversætter.

Bogen starter med en udmærket indledning, som jeg valgte at læse til sidst, da flere af novellerne blev gennemgået. Poes liv var kort og turbulent, men sikke historier han skabte.

’Guldbillen’ er en fin historie om gamle sørøverskatte og gåder. Poe var meget optaget af gåder, og selvom gåden i fortællingen var noget kryptisk, så var det en spændende historie, hvor hovedpersonen går fra at virke komplet utilregnelig til at være genial.

Poe er blevet tildelt æren af at være ophavsmand til detektivhistorier, gysere og spøgelseshistorier og tilmed science fiction. ’Dobbeltmordet i Rue Morgue’ har temmelig sikkert også inspireret Conan Doyle til at skrive sine Sherlock Holmes historier. Det er en lang og lidt halvkedelig historie om et bestialsk og grotesk mord på to kvinder. Politiet er på bar bund, men vores hovedperson bruger deduktive metoder til at opklare mordene, og fortæller i lange tirader om opklaringen til fortælleren.

I ’Hjertet der røbede’, der er en grum klassiker, bliver en mand besat af tanken om at myrde en nabo, og kun fordi han har et øje, der irriterer ham. Det er en mørk og fængslende fortælling, der i al sin enkelhed må fortælle os, at vi på den ene eller anden måde straffes for vores ugerninger.

Samlingens bedste historier er ’Den sorte kat’. Temaet er det samme som i ’Hjertet der røbede’. En mand der er virkelig glad for sin kat, får pludselig et krybende had til dyret, stikker dets øje ud og hænger kræet i et træ. En vaskeægte gyser med en fremragende slutning. Er man til tegneserier, så har Berni Wrightson lavet en en fortræffelig udgave af historien (kan bl.a. læses i ’Hjemsøgt’).

Der er ingen tvivl om, at vi skylder Poe en stor tak for at have inspireret så mange forfattere til at videreføre hans genrer. Selv om tiden synes at være rendt fra flere af historierne, så var det alligevel en fornøjelse af læse bogen.

For at dykke ordentligt ned i hans værker kommer man ikke udenom Klims udgivelse af ’Samlede fortællinger I-II’. Jeg kan også varmt anbefale ’Poe – 4 makabre hyldester’, der var en herlig nyfortolkning af hans historier.

I denne samling finder man også historierne ’Den røde mands maske’, ’Den aflange kasse’, ’William Wilson’, ’Du er manden’, ’Sfinksen’ og ’Berenice’.

Lån bogen på Bibliotek.dk