Mosaik af Geeti Amiri

I 2016 udgav Geeti Amiri sin første bog ”Glansbilleder”, der er en autofiktiv bog om hendes opvækst som flygtning i Danmark. Bogen fik fine anmeldelser, blandt andet for sit fokus på den nydanske kvindekamp.

For ganske nyligt barslede hun med en ny bog, denne gang også en roman med titlen ”Mosaik”. En bog, der temamæssigt læner sig op af ”Glansbilleder”.

Den unge kvinde Dunya er omkring 30 år. Født i Afghanistan, men bosiddende i Danmark, hvor hun ved bogens start netop er blevet uddannet som skolelærer. Hun har et ønske om, at gøre en forskel for børn med minoritetsbaggrund, hvilket hendes mor har lidt svært ved at forholde sig til.

Bogen følger også Dunyas kærlighedsliv, som kan være svært at navigere i når man ønsker et ligeværdigt forhold til en mand men på samme tid er rundet af en familie, hvor manden er overhovedet i familien. Hvordan navigerer man i, at date på dansk, men forelsker sig på afghansk?

Dunya ønsker at finde balancen mellem de to kulturer hun er rundet af, hvilket ikke altid er nemt. En dag modtager hun en besked fra sin fars gamle kollega i Californien og denne besked får hende til mere aktivt at afsøge sin egen families historie, denne vished kan måske hjælpe hende med, at finde den balance mellem de to kulturer, som hun tidligere har haft svært ved at finde på egen hånd.

”Mosaik” er på mange måder en fin bog at læse. Sammenhængende og interessant læsning om hvad man er rundet af og hvordan det påvirker stort set alt i tilværelsen.

Dog vil jeg sige, at meget af det er noget, som er set eller læst før så mange andre steder. Det bliver det måske ikke mindre relevant af, men man må bare spagfærdigt spørge: hvor mange bøger har man brug for, der fortæller om det samme? Har denne bog bragt ny viden eller en helt ny tilgang til emnet? Nej, det mener jeg ikke bogen har. Men derfor er det stadig en fin og udmærket bog, der er godt skrevet.

Anmelderbog.

Lån bogen på biblioteket