Mios blues af Kristina Ohlsson

Hvad stiller man op når man bliver truet på livet? Hvem skal man få til at hjælpe sig når man ikke ved hvem man kan stole på? Og hvad gør man når en mafiaorganisation er ude efter en og også truer ens familie?

Martin skal finde Mio. Et fireårigt barn der er forsvundet. Men hvordan? Der er meget få spor, der er ikke noget åbenlyst nemt spor at følge og Martin kæmper for at finde Mio samtidig med at han skal finde ud af hvem der prøver at få ham til at se ud som om han er gerningsmand til et mord.

Alle omkring ham kan jo sådan set være den der prøver at få Martin til at se skyldig ud og efterhånden bliver han paranoid. Kan han klare sig igennem? Han er selv godt og grundigt i tvivl. Og man bliver i tvivl sammen med ham, selv om man sidder og håber det bedste undervejs.

Bogen fanger ret godt fra start af. Den har dog nogen enkelte langtrukne passager der trækker en smule ned. Men overordnet set er bogen enormt spændende.

Bogen er en efterfølger til “Lotus blues” men kan fint læses for sig selv. Selvfølgelig får man mere ud af det hvis man kender den anden, men det er ikke et absolut must!

Jeg er normalt ikke så vild med denne genre, men jeg var alligevel overrasket over denne. Den er velskrevet og siderne vender næsten sig selv fordi man gerne vil vide hvad der sker og om Martin klarer den. Og om han gør det vil jeg lade kommende læsere selv finde ud af.

Jeg kan i hvert fald kun anbefale bogen. I sær hvis man er til denne type bøger, hvor der er et godt plot og noget spænding undervejs.

Lån bogen på Bibliotek.dk