Logbog fra et livsforlis af Erik Valeur

I et fyrtårn på Røsnæs bor Viggo Larssen. Han er lidt af en særling, lever alene med sin rødvinsflaske og sine ensomme gåture. Viggo er dybt optaget af døden – og mener at have fundet bevis for, at en bestemt drøm er et varsel om død.

Viggo voksede op i Søborg, hvor han var barn i 60’erne. Søn af en enlig mor, hvis forældre også er del af husstanden. Viggo har ikke just haft en lykkelig og sorgløs barndom. Han plages af drømme, angst for at sove, angst for døden – han udvikler tics, møder i skolen med røde øjne. Hjemmet domineres af den sure og vrantne morfar, og ingen opdager, at lille Viggo bærer på dybe og ubærlige hemmeligheder.

”Udadtil kæmpede en dreng som Viggo for at ligne alle andre og fremstå normal, men dybt inden i ham rumsterede der underlige og unævnelige tanker og forestillinger, og de kom og gik, som det passede dem. Han vidste instinktivt, at han ikke måtte give dem lyd og slet ikke forme dem til ord, så han pressede dem tilbage i sin krop, indad og nedad helt ned i det mørke, der lignede en bundløs skakt (det, de gudstroende kalder sjælen), hvorfra de sære syner og drømme ikke kunne vende tilbage. Men det kunne de, og det gjorde de – naturligvis.”

I Søborg boede også Agnes og Ove, Verner og Teis – og de brutale og dominerende brødre, Palle og Poul, samt deres lillebror Pil.

I 2015 forsvinder Enkefruen – mor til Palle og Poul, som nu er hhv. er statsminister og udenrigsminister. Ministerbrødrene er fremstillet karikerede: uintelligente og primitive, men fysisk stærke og magtfulde pga. indflydelsesrige bekendtskaber.

Det trækker ud med at finde Enkefruen, og sporene i hendes lejlighed forvirrer – en kanariefugl, nogle gule lapper og et testamente, der er forsvundet. Det viser sig at sporene går langt tilbage, tilbage til 60’erne i Søborg, hvor 2 trafikdrab og en voldtægt fandt sted. Hændelser, som fik voldsomme konsekvenser for flere af personerne i bogen.

Bogen har visse fællestræk med ”Det syvende barn” – også her er børns opvækst hovedtemaet. Marie, plejebarnet fra ”Det syvende barn” er en bogens vigtige personer – hun har taget navneforandring til Malin og flytter ind i ”Havheksens hus” tæt ved Viggos fyrtårn. Hun er også lidt af en enspænder; hun holder øje med Viggo og nærmer sig forsigtigt den sky og ikke særligt imødekommende nabo.

Døden er et andet tema i bogen. Enkefruen bor på et plejehjem, hvor Agnes er præst, og hvor Ove har fået den geniale ide at indføre sine managementtanker og love de gamle udødelighed ved at udstille deres livshistorier (og samtidig redde sin skrantende økonomi).

Managementbølgen får nogle sarkastiske ord med på vejen: de fine begreber som ingen forstår, men som mange ledere tager til sig. Ligesom fitness- og sundhedsbølgen, kampen for evig ungdom og udødelighed.

Forholdene for gamle mennesker på plejehjem bliver kommenteret med kritisk røst, og bogen bliver således både en krimi, en samfundskritisk bog, og en lidt eventyragtig fortælling om drømme, varsler og hemmeligheder.

Bogen er spændende, sproget er lidt ”snørklet” og man skal lige vænne sig til Valeurs måde at skrive på. Lange sætninger, bogens mange personer og handlinger, der griber ind i hinanden, kræver en vis koncentration fra læseren, som til gengæld belønnes med en anderledes og god læseoplevelse. Jeg var godt underholdt hele vejen.

Lån bogen på biblioteket