Lille Allan – Den Menneskelige Antenne af Line Knutzon og Peter Frödin
143
2012
978-87-400-0186-0
“Den Menneskelige Antenne” er første og utroligt vellykkede bog i serien om Lille Allan. Gode børnebøger er dem, hvor de voksne netop også kan være med ved at klukle og nyde den farverige handling. Sådan en bog er Lille Allan, og jeg vil anbefale forældre straks at få den købt og læst med deres unger.
Lille Allan bor med sin far i Urbanplanen. Moren flyttede fra dem, da hun fik tilbudt en stilling som butikschef i Kop&Kande i Hørsholm. Nu sender hun Lille Allan tærtefade og andre sager, som han vil få brug for en gang, når han flytter hjemme fra. Faren har udviklet allergi efter moderen flyttede, men til gengæld kan han bestemme at han vil have sødmælk i kaffen i stedet for det grålige minimælk.
Denne sommer kommer Lille Allans bedste ven, Joku, på et hjem for vanskelige børn (Lille Allan forstår dog ikke hvorfor der ikke findes et hjem for vanskelige voksne, som han vurderer at Jokus forældre er). Meget af tiden bruger Lille Allan derfor sammen med Helge. Han bor oven på, har skinnebensbetændelse og tror på Ufoer. Han har faktisk været næstformand i Tårnby Ufoklub. Helge vil have hjælp af Lille Allan til at komme i kontakt med det ydre rum. Lille Allan skal fungere som antenne, så han bliver viklet ind i sølvpapir og skal klatre op på taget. Det resulterer i kontakt med rumvæsenet Majken. Majken bortføres dog af varmemesteren, som vil sælge hende på det sorte marked. Et stort drama udvikler sig altså i Urbanplanen, for Lille Allan vil gøre alt for at redde sin ven Majken.
Humoristisk og uden berøringsangst kommer Frödin og Knutzon omkring det forvirrende, nogle gange sørgelige, men også sjove liv som et barn kan have, og sætter fokus på hvilken vigtig rolle fantasien spiller. Der er fuld skrald på handling, humor og højspænding her i denne bog. Skøn, morbid humor og uforudsigelige påfund! Den kan kun anbefales!
Bogen om Lille Allan kan ses som flere af de højkvalitetsbørnebøger som udkommer disse år. Mht. humor kan den minde om Jo Nesbøs Doktor Proktor, men også børnebøgerne af forfatteren Maria Parr (Vaffelhjerte, Tonje Glimmerdal) kan den sammenlignes med i dens måde at få fokus på psykologiske aspekter af børnelivet.
