76
2015
978-87-93347-17-5
1. udgave, 1. oplag
Jakob Brønnum (født 1959) hører måske ikke til landets mest kendte forfattere, men ikke desto mindre er han en uhyre produktiv forfatter, der debuterede i Hvedekorn i 1983. Siden da har han skrevet 10 digtsamlinger, 4 romaner og enkelte essays samtidigt med, at han bl.a. har været musikanmelder ved Århus Stiftstidende.
Denne anmelder havde kun læst en enkelt af forfatterens digtsamlinger, (nemlig ”Malmö by night”) inden jeg valgte at opskaffe digtsamlingen ”Langsomheden 1.0”, der blev udgivet på Det Poetiske Bureaus Forlag i 2015, en digtsamling, som jeg havde relativt store forventninger til, fordi jeg syntes så godt om ”Malmö by night”.
Som bogens titel afslører, handler digtene i dette værk om langsomheden. I forfatterens univers er langsomheden næsten et levende væsen – eller måske rettere et fænomen, der har indflydelse på store dele af menneskets hverdag, det er et element, som man vanskeligt kan undgå – og derfor et element, som man lige så godt kan omfavne og lære at holde af.
Digtene er bl.a. beskrivelser af, hvad langsomheden er, hvordan den fungerer, og hvordan alt i verden påvirkes af langsomheden. Man kan sige, at digtene hjælper læseren med at forstå begrebet, hvad langsomhed er, og hvad vi i det hele taget kan bruge langsomheden til.
”Langsomheden 1.0” er en udmærket digtsamling, der dog ikke er lige så fremragende som samlingen ”Malmö by night”. Jeg synes, at digtene i ”Langsomheden 1.0” har tendens til at være mere diffuse end digtene i ”Malmö by night”. Herudover synes jeg, der er tendens til for mange gentagelser – eller omskrivninger af hvad langsomheden er for et fænomen. Det blev en anelse kedeligt i længden at læse om langsomhedens mange former – og det trækker altså ned. Bogen kunne godt være forkortet med en fjerdedel for at undgå disse gentagelser.
”Langsomheden 1.0” indeholder også ganske fine og rammende digte, men der er trods alt ikke tale om tekster, der kommer ind under huden på læseren, ej heller digte, som jeg vil kunne huske om et halvt år. Det er dog en udmærket læseoplevelse mens man læser – men så heller ikke mere end det, og derfor lander jeg på en ganske middelmådig vurdering af ”Langsomheden 1.0”. Hvis du vil læse noget af forfatteren, kan du med fordel starte med ”Malmö by night”, der er væsentlig bedre end denne digtsamling.