Lad mig tage din hånd af Tove Alsterdal

Svenske Tove Alsterdal debuterede i 2009 med thrilleren “Kvinderne på stranden”, som i 2011 blev fulgt af “Begravet i stilhed”. Hendes seneste “Lad mig tage din hånd” minder genremæssigt om sidstnævnte, idet her også er tale om en familiefortælling med kriminalistiske undertoner.

I Buenos Aires forsvinder en ung svensk kvinde i militærjuntaens fængsel i 1978. Hjemme i Sverige får hendes to små døtre aldrig en forklaring på hvortil eller hvorfor deres mor, Ing-Marie, forsvandt. De vokser op hos en plejemor, mens deres far forsumper i druk.

Som voksen bliver den yngste datter, Helene, en dag kontaktet af politiet. Hendes søster, Charlie, er død, formentlig selvmord. De to søstre har ikke haft den store kontakt i mange år, og i første omgang forsøger Helene at lade som ingenting overfor sin mand og børn. Men en oprydning i søsterens efterladte ting og et møde med deres alkoholiske far får Helene til at overveje, om Charlies død nu også var selvmord. Og det sætter hende på sporet af den forsvundne mor, et spor der fører Helene til Argentina, hvor fortidens synder stadig eksisterer.

Handlingen udspiller sig i flere spor både geografisk og kronologisk. Der krydsklippes mellem Buenas Aires og Jakobsberg en forstad til Stockholm, mellem 1970’erne og nutiden. Vi hører dels Ing-Maries historie; hvad der fik hende til at rejse, og hvad der hændte hende i Argentina. Og dels følger vi Helene, mens hun forsøger at finde ud af, hvad der er sket med Charlie og siden med moren.

Det er en rejse tilbage til et sort kapitel i Argentinas historie, hvor et blodigt militærkup i 1976 førte til hærens årelange undertrykkelse af befolkningen, hvor tortur, vold og mord var dagligdag, og hvor tusindvis af personer forsvandt eller blev tvunget i eksil. Men for Helene er det også en rejse mod sig selv, for at finde ud af hvem hun egentlig er, og et forsøg på at finde fred med hvordan moren kunne forlade hende og Charlie.

I “Lad mig tage din hånd” behandler Alsterdal temaer som rodløshed, familie, politisk uretfærdighed og forsoning. Men det er dog først og fremmest en roman om passion – både passionen mellem mand og kvinde men også om den ideologiske passion, som begge får folk til at gøre ubegribelige ting.

Tove Alsterdal fletter her ubesværet kriminalromanen med familiedramaet og den historiske spændingsroman, og resultatet er blevet en velskrevet og fængslende roman, der fortjent blev kåret som bedste svenske krimi i 2014 af Det Svenske Kriminalakademi.

Lån bogen på biblioteket